Verdensranglisten efter SM

af | feb 18, 2009

Verdensranglisterne i bordhockey ændrede sig markant efter Swedish Masters 2009.

For danskernes vedkommende nåede Bjarne Axelsen med sin 24. plads den højeste danske placering nogensinde som nummer 43.

Det er samtidig den klart højeste placering nogensinde for en spiller som ikke tilhører et af de 6 store bordhockeylande – Sverige, Finland, Rusland, Letland, Tjekkiet og Norge.

For Nico Lyksholms vedkommende præsterede han et meget flot Swedish Masters 2009 og kunne sætte 551 rankingpoints ind på kontoen, hvilket giver ham en placering som nummer 400 i verden.
Det er den højeste placering nogensinde til en dansk junior.


Til sammenligning er de højeste placeringer nogensinde til de tidligere danske mestre for ungdom Lasse Penning (2004 og 2005) og Mathias Langbak (2006 og 2007) hhv. 592 og 505.

Den nuværende danske mester for ungdom Nicolai Dahl Jeppesens højeste placering nogensinde på verdensranglisten er nummer 456.



Også på klubranglisten høstede Fremad Eagles Bordhockey points.
Samtlige af klubbens 5 placerede spillere – Lars Fridell, Bjarne Axelsen, Martin Arenlind, Andreas Andersson og Jimmy Eklund fik points i den svenske traditionsturnering hvorved Fremad Eagles nu er verdens 9. bedste klub med 13724 points.

Kun takket være et skifte fra Trinec til Stiga Svitavy for Lukas Turon holder den tjekkiske klub Fremad Eagles på afstand i kampen om 8. pladsen.
Næstbedste danske klub på ITHF klubranglisten er fortsat Global Ishockey Helsingør som nummer 86 med 5659 points.


Til gengæld er Danmark ikke rykket frem på nationsranglisten.
Points til Bjarne Axelsen og Nico Lyksholm ved SM 2009 forbedrede antallet af points men der er fortsat langt op til Estland.

Danmark er nummer 12 med 12450 points
Estland er nummer 11 med 13742 points.
Tyskland er nummer 13 med 11098 points.


På kvinderanglisten er Anette Engel truet.
Anette Engel er nummer 7 med 2488 points.
Irina Belavina fra Rusland er nummer 8 med 2462 points.
Marie Vargova fra Tjekkiet er nummer 9 med 2419 points.
Nummer 6 er Elena Nikitina med 2523 points.



Danmark er dog fortsat 5. bedste kvindelige nation.
Der er dog langt op til Letland på 4. pladsen.
Til gengæld nærmer Slovakiet sig på 6. pladsen.