Lad det være sagt med det samme….
af Mike Dahl
Det er dyrt at rejse til bordhockey i Oslo, Budapest, Berlin, Prag, Frankfurt, Wilhelmshaven, Göteborg, Eskilstuna, Helsinki, Skalica, Riga, Moskva og ikke mindst København, Aalborg og Brønderslev.
Derfor:
Køb trofæet som Bjarne Axelsen vandt for 2. pladsen i Nytårs Cup 2006 for minimum to millioner. I tilfælde af flere bud vil det være højeste bud der tæller.
Bjarne Axelsen har indvilliget i at halvdelen af pengene går ubeskåret til Fremad Eagles Bordhockey mens den anden halvdel – i tilfælde af et salg – går til ham selv.
Der verserer allerede rygter om, at Mathias Langbak skulle være interesseret da han så ville ha´ trofæet til både 1. pladsen, som han jo vandt, og 2. pladsen fra Nytårs Cup 2006.
Vi er dog ikke de eneste der har fået denne idé…..
Den svenske tennislegende Björn Borg fattes penge, og derfor har han besluttet sig for at sælge ud af minderne hos auktionsfirmaet Bonhams. Mere konkret drejer det sig blandt andet om trofæet fra Wimbledon-succesen i 1980, hvor han slog John McEnroe i finalen i hvad der er blevet kaldt alle tiders tenniskamp. Også de fire trofæer fra 1976 og frem er sat til salg, og den samlede gevinst vurderes til at kunne nå op på 4,5 millioner svenske kroner. “Jeg trænger til lidt langsigtet økonomisk sikkerhed for mine nærmeste,” siger Björn Borg ifølge Aftonbladet. Avisen oplyser, at Borg i 2005 havde ellers sidste år en skattepligtig indtægt på 883.200 svenske kroner, men at han mangler 11 millioner kroner, som han skylder væk. “Det er ikke let at skilles fra de trofæer, der symboliserer den enestående anstrengelse både fysisk og psykisk, der kræves for at vinde Wimbledon fem gange,” fortæller Borg til auktionsfirmaet.