Torslev Super Sunday 2

af | dec 11, 2006

Mike Dahl viste styrken i finalerne men også tidligere i turneringen da han i en særdeles hyggelig turnering arrangeret i private selskabslokaler i Hjørring blev vinder af anden udgave af Torslev Super Sunday 2006.

Arrangør var i princippet folkene fra Torslev men ligesom i første omgang af Torslev Super Sunday var det mere eller mindre et bordhockeymæssigt sammenskudsgilde med vigtig hjælp fra Peter Ørum, Christian Eschildsen, Michael Toft Nielsen, Troels Dam og Anne Jensen der sikrede muligheden for en glidende afvikling.

I nogle spændende finaler vandt Mike Dahl med 6-5 efter forlængelse, 3-4 efter forlængelse og 3-2 efter forlængelse over Bjarne Axelsen.

I ottendedelsfinalerne havde dagens storspillende Mike gjort det af med Anette Engel – også i to gange forlængelse med 4-3 og 3-2.

I kvarten måtte Mogens Klausen lade bordhockeylivet mens Michael Jensen røg ud i semien.

En speciel tak til Ivan Ibrisimovic der havde hevet denne dag ud af kalenderen sammen med sin familie for at stå for alt det kulinariske.