Slutresultat i Frederikshavn 2004

af | nov 18, 2004

Frederikshavnermesterskabet 2004 blev afsluttet igår med præmieoverrækkelse efter 8 intense turneringer.


Formand for Frederikshavn BK Jørgen Jensen overrakte pokaler til de samlede nummer 1, 2 og 3 som blev Bjarne Axelsen, Peter Ørum og Carsten Nielsen.


8. og sidste afdeling blev vundet af Bjarne Axelsen, som i nøglekampene vandt 5-3 over Jørgen Jensen, 4-3 over Carsten Nielsen, 2-0 over Kenneth Nielsen og spillede 2-2 mod Peter Ørum.


Andenpladsen i 8. og sidste afdeling gik til Peter Ørum til trods for et nederlag på 1-2 til Kenneth Nielsen, som har haft pænt fat i Peter Ørum på det sidste – også i hold-DM i lørdags.


Kenneth Nielsen blev dog kun nummer 5 overgået af Jørgen Jensen og Carsten Nielsen, som begge besejrede Kenneth Nielsen.


Jørgen Jensens tredjeplads igår blev sikret med 4-0 over Kenneth Nielsen og uafgjort 4-4 mod Carsten Nielsen i en meget offensivt indstillet kamp.


Fra sjettepladsen og nedefter kom Palle Zinn, Claus Riis, Rene Christensen og Bjarne Rytter Sørensen.



Fra undertegnede skal der lyde en stor tak til Jørgen Jensen for turneringsplanlægning af det første frederikshavnermesterskab nogensinde og tak for nogle drabelige dyster både her og i DM-finalerne i lørdags.




Mange hilsner
Bjarne A.