Slovenien marcherer frem

af | nov 13, 2009

Fremgangen er stor i Slovenien.

Det konstaterer Bjarne Axelsen der i denne weekend deltager i den slovenske World Tour Slovenia Open 2009.

Der er mange spillere der har forbedret sig.

Klavdij Starman, Tim Weisseisen, Armin Candzic og Anze Bosic er nogle af de nye unge navne, men det er dog fortsat Uros Matanovic der er den absolut toneangivende spiller i Slovenien.

Han er sammen med kroatiske Kristijan Curkovic mine favoritter til titlen i Slovenia Open 2009 siger Bjarne Axelsen.
Kristijan Curkovic er meget flittig og opholder sig ved bordet et par timer hver dag hvilket er ret imponerende set ud fra danske forhold, siger Bjarne Axelsen.

De rutinerede Nejc Skrlep, Bernard Rjavec og muligvis kroatiske Vjekoslav Kufrin og Marko Curkovic skal man dog heller ikke afvise i slutspurten, siger Bjarne Axelsen.

Desuden er den rejseglade tjekke Vaclav Pikl med, og han er jo forsvarende mester i denne turnering, siger Bjarne Axelsen.

Mine egne forventninger er blandede:
Helsinki Open viste store mangler i spillet da der ikke er blevet slidt nok i enrum og da det ikke er rettet op siden bliver det vel fighterviljen og ikke skills der skal bane vejen, siger den nordjyske bordhockeyspiller.

Omvendt er turneringerne nu jo kun en lang march mod holdkampene for Danmark ved Europamesterskaberne 2010 i Sverige, hvor der skal fightes for at sikre flotte sejre til Danmark.

Danmark tabte bl.a. til Slovenien ved det seneste mesterskab, VM 2009 i Ungarn, siger Bjarne Axelsen, og det er jo naturligvis en af disse nationer vi skal se om vi kan vinde over hvis vores land skal sikre sig flere gevinster internationalt.

Turneringen live-opdateres via www.ithf.info og ved at klikke ved det slovenske flag under World Tournaments.