Jimmy Eklund i play off med sin bedste turnering nogensinde
Bjarne Axelsen sandsynligvis op som nummer 38 i verden.
Det er overskrifterne for en helt igennem godt spillet Riga Open for Fremad Eagles Bordhockeys 5 deltagende spillere.
Allerede i indledende runde gjorde Jimmy Eklund det fantastisk i og med han vandt sin pulje.
I finalegruppen fortsatte han med en flot 3. plads hvilket betød han skulle møde nummer 6 fra den anden finalegruppe i ottendedelsfinalerne, nemlig Oleg Dmitrichenko.
Det viste sig at blive for hård en opgave.
Den unge russer viste sit enorme talent med roligt kontrolleret spil og naturligvis krydret med centerfinten.
Jimmy Eklund tabte 1-4 i kampe men gjorde det godt og rykker godt opad på verdensranglisten i kraft af sin 10. plads.
Jimmy Eklund er efter næste opdatering af verdensranglisten nummer 69 og overhaler bl.a. sine to svenske landsmænd David Nordström og Henric Andersson.
Bjarne Axelsen blev næstbedste ørn.
Igennem hele finalepuljen lå Bjarne Axelsen lige omkring den streg der skilte de 8 i play off fra de andre og efter 23 kampe blev det en 9. plads kun ét point fra play off mod Ahti Lampi – men det blev det ikke til.
Truls Månsson skulle have været spillet på en anden og mindre fandenivoldsk måde end tilfældet var, idet Truls klogt udnyttede tre fejl fra Bjarne Axelsen hvorved kampen var afgjort, og dermed blev det ikke til play off.
"Min centerfinte må blive bedre og desuden må jeg have fundet ud af hvordan jeg undgår at pucken over 100 gange i 46 kampe hopper ud af målet igen.
Det må siges at være min absolutte akilleshæl lige nu", siger Bjarne Axelsen.
I en enkelt kamp som blev tabt med et enkelt mål var der hele 9 pucke der røg ud af målet igen.
Et seriøst problem i international bordhockey må man sige.
Også i finalen fik det betydning idet Ahti Lampi fra Finland hamrede pucken i mål flere gange men uheldigvis kom den ud igen.
Det var dog ikke det der primært afgjorde at Edgars Caics fra Letland vandt turneringen, idet Caics var i særklasse denne dag.
Han havde dog visse problemer i semifinalen mod Andrey Voskoboynikov fra Rusland, der tvang ham ud i 7. og afgørende kamp som Edgars Caics dog vandt sikkert.
Andrey Voskoboynikov snuppede bronzen med sejr i bronzekampen over Yanis Galuzo – ligeledes fra Rusland.
De øvrige ørne blev placeret som følger:
Andreas Andersson som nummer 22
Martin Arenlind som nummer 29
Dan Engdahl som nummer 47
Også Andreas Andersson og Dan Engdahl avancerer på verdensranglisten efter bordhockeyturneringen i Letland.
Andreas Andersson er nu nummer 91!
Dan Engdahl avancerer den 7. december til plads 267.
Samlet set opnår Fremad Eagles altså en del flere points til verdensranglisten og er nu verdens 10. bedste klub med 14.011 points, kun 3 points efter lettiske BJC Laimite med Caics, Silis, Arturs Vercins og Ivars Vilkens.
De foreløbige meldinger går iøvrigt på at Jimmy Eklund, Bjarne Axelsen, Andreas Andersson og Martin Arenlind alle er klar til at repræsentere Fremad Eagles Bordhockey ved World Club Championships 2010 i Tjekkiet.
Klubben venter nu spændt på en udmelding fra Lars Fridell, som stadig er klubbens bedst placerede spiller på verdensranglisten.