Resultatet fra Friesen Cup 2005

af | nov 14, 2005

Den tyske turnering Friesen Cup 2005 i Scholpert syd for Wilhelmshaven i den vestlige del af Tyskland blev afviklet lørdag den 12. november 2005 fra kl. 10.00 til 20.00.


Efter 40 indledende kampe magede det sig således at Peter Ørum og Bjarne Axelsen skulle mødes i 1/8-finalerne.


Det var ingen af dem glade for, men sådan blev det.


Her vandt Bjarne Axelsen med 3-0, 1-5, 3-2 og 3-0.
Peter Ørum udbrød efter den med sure miner spillede kamp “Næste gang trækker jeg mig #¤%&%¤# hvis vi skal mødes” og Bjarnes første kommenatar under disse opgør var “Undskyld jeg scorede”.


Til gengæld var det fra mange tyskeres side forbundet med stor underholdningsværdi at Torjäger og Bjarnosaurus Ørn skulle mødes eftersom begge disse spillere jo nægtede at spille finale mod hinanden i Bembel Cup den 1. oktober i Frankfurt hvor de delte sejren.


I kvartfinalen var Bjarne Axelsen meget tæt på at slå den senere vinder Ralph Paul Honka fra Rheinachse Köln ud af turneringen.
Resultatet med Bjarne Axelsen nævnt først blev 2-3, 4-3, 4-3, 1-5 og 1-2.
Specielt i den sidste kamp var der op til 7-8 skud på indensiden af stolperne og sågår et enkelt skud direkte på overliggeren.

Der var lidt dramatik efter den tredje kamp hvor der blev debateret heftigt omkring en face-off fra Bjarne Axelsens side.
Her mente modstanderen at den blev taget mens han stod og kiggede ned på sin sko…….

Nummer to i turneringen efter Ralph Paul Honka blev Rene Box Albers fra Verein für Pucksport Friesland.
Tim Gärtner Jimminator fra Rheinachse Köln blev nummer 3.