Praha – Satalice 2009

af | dec 14, 2009

Det blev til placeringer som nummer 21 og 38, da Bjarne Axelsen og Anette Engel fra Fremad Eagles Bordhockey i weekenden var to af de 68 spillere der deltog i den tjekkiske rankingturnering i Praha – Satalice.


Turneringen blev vundet af Lukas Turon der var i særklasse.
I semifinalen besejrede han sikkert David Smid 4-0 i kampe.
I finalen mødte han Jan Drýak der dog gav ham væsentlige problemer.
De to dygtige spillere måtte helt ud i 7. og afgørende kamps forlængede spilletid inden Lukas Turon med en centerfinte afgjorde opgøret og dermed fortsatte sin stime som ubesejret i de tjekkiske rankingturneringer i sæson 2009/2010.

Bronzemedaljen gik til en flot spillende Leos Hvizd.


Bjarne Axelsen kvalificerede sig for 4. gang i karrieren til A-gruppen i de tjekkiske rankingturneringer men var dog ikke i nærheden af en plads blandt de 8 spillere (ud af 68) som går til play off i Tjekkiet.


 


De 8 play off-pladser gik til:



  • Leos Hvizd

  • Lukas Turon

  • Zdenek Matousek

  • Jan Drýak

  • Pavel Plesak

  • David Smid

  • Stanislav Kraus

  • Michal Zunka


For Bjarne Axelsens vedkommende var de mest fornemme præstationer denne dag en sejr på 3-0 mod vinderen af finalegruppen Leos Hvizd mens det blev uafgjort 5-5 mod Michal Zunka.
Mod Stanislav Kraus, Jan Drýak og David Smid blev der spillet pæne kampe men uden gevinster.


 


Anette Engel spillede med i placeringsgruppe B.
Her blev det til flotte sejre over Vladimir Kraus, Filip Hamacek og Zbynek Pilar men efterhånden som trætheden meldte sig blev det også til et par ærgelige nederlag så points til verdensranglisten lige nøjagtig glippede.


Begge spillere erklærer sig dog tilfredse med turneringen.
For Anette Engel var der tale om debut i tjekkiske rankingturneringer mens Bjarne Axelsen har spillet der et hav af gange.
Uanset om Bjarne Axelsen havde vundet turneringen, hvilket var helt utopisk, så havde det alligevel ikke givet points til verdenranglisten, men der blev høstet erfaring, da den tjekkiske spillestil er noget anderledes end den skandinaviske.