Pokalturnering afgjort og fornyet spænding i DM 2004

af | aug 29, 2004

Med sejren i 12. afdeling af den danske pokalturnering også kaldet Action House Cup 2004 er Bjarne Axelsen sikker på den samlede sejr i den danske pokalturnering.


Bjarne Axelsen slog Peter Ørum med 2-1 i finalen efter 1-1 i ordinær tid. Lasse Sørensen blev nummer 3 mens Michael Toft blev nummer 4. I den samlede stilling er Bjarne Axelsen så langt foran de øvrige at pokalen er hjemme.
Det var iøvrigt Bjarne Axelsens 7. sejr i 12 pokalturneringer.


DM 2004 er fortsat et åbent spørgsmål. Før de tre sidste afdelinger fører Lasse Sørensen med 229 points foran Bjarne Axelsen med 211 points, mens Kenneth Nielsen fra Frederikshavn er nummer tre med 187 points. Disse tre ligner umiddelbart medaljefavoritterne. Peter Ørum, Carsten Nielsen og Vagn Kristoffersen er nummer fire, fem og seks med hhv. 158, 157 og 156 points.


Weekendens 11. afdeling af DM blev vundet af Bjarne Axelsen foran Vagn Kristoffersen, Lasse Sørensen og Peter Ørum.