Points fra NM4 i 2005 er nu fjernet.

af | feb 22, 2006

De points der blev opnået til den danske rangliste ved afviklingen af 4. afd. af Nordjysk Mesterskab 2005 er nu fjernet fra den danske rangliste.


Det har medført nogle mindre forskydninger på listen.


Carsten Nielsen er nu nummer 7 med ialt 395 points.


Lasse Penning og Mathias Langbak fra Fremad Eagles Brønderslev deler nu 8. pladsen hver med 383 points mens Bjarne Rytter Sørensen Black Ravens Bordhockey i Aalborg er lige efter på 10. pladsen.


Længere nede af listen mistede Palle Zinn fra Frederikshavn BK jo 16 points fra NM4 i 2005 hvilket betyder at han nu er en delt nummer 17 med 81 points sammen med Stefan Rytter Sørensen, der jo gjorde comeback for Black Ravens Bordhockey med en 8. plads og en flot kvartfinaleexit mod den forsvarende nordjyske mester Bjarne Axelsen fornylig i 3. afdeling af det nordjyske mesterskab 2006.


4. afdeling af Nordjysk Mesterskab 2006 spilles i Aalborg lørdag den 11. marts kl. 11.00 til 17.00.


Sidste tilmelding er mandag den 6. marts 2006 kl. 12.00 til Bjarne Axelsen.