Oslo Open 2006 i et retrospektivt perspektiv
af Bjarne Axelsen
Til Anette, Peter, Bjarne og Michael.
Tak for støtten og opbakningen under mine play off-kampe mod den for mig svære lette Edgars Strazds ved B-slutspillet i Oslo Open 2006.
Det var dejligt at mærke at der var spillere fra hjemlandet der støttede en.
Jeg synes Oslo Open 2006 var en dejlig turnering med et glimrende tidsskema, et godt lokale, mange spændende og svære modstandere og hvad der nu hører sig til af gode og mindre gode resultater.
Mit absolutte højdepunkt var B-gruppen hvor det på et tidspunkt kørte som smurt i olie med sejre over Mikus Saulitis (14. seedet, Letland) på 1-0, uafgjort 2-2 mod Björn Söderström (15. seedet, Sverige) – altså begge to seedet til 1/8-finalerne i A-slutspillet – og tætte kampe mod men sejre over min gode ven tyske Tim Tigges fra Satyrion Berlin på 3-2 samt norske Lars Eirik Aase på 2-1.
Det er hvad bordhockey handler om…..
At man er tændt, spiller nogle spændende kampe der virkelig kan få sveden frem (og helst vinder til sidst)
Det gør man dog ikke altid – slet ikke på mit niveau (37. seedet) – og derfor skal det også nævnes at det til trods for 23 points ud af 30 mulige i B-gruppen og dermed 1. pladsen også blev til et enkelt nederlag nemlig på 3-4 til Bård Narve Svendsen efter en fænomenal kamp hvor han halvvejs førte med 3-0 men hvor jeg cirka 40 sekunder før tid udlignede til 3-3 for efterfølgende at smide det væk til norsk sejr på 4-3 :-)))
Jeg husker også min kamp mod Jim Nordli fra indledende hvor han førte 1-0 gennem det meste af kampen og havde et hav af chancer men hvor jeg så på en rokade får udlignet til 1-1 cirka et halvt minut før tid.
Tre sekunder før tid forsøger jeg så med en ny rokade og den rammer begge stolperne i Jims mål…. :-)))
Den slags er sjovt.
Jeg sluttede som seedningen havde spået som nummer 37 og det kan jeg kun være tilfreds med.
Peter Ørum blev nummer 47 sammenlagt og med glimrende spil i mange kampe synes jeg faktisk han havde fortjent at komme i B-slutspillets play off-fase men det blev ikke lige denne gang. En enkelt sejr mere mod den rigtige modstander, så havde han været der og dermed fået points til verdensranglisten, hvor han lige nu har nået sit højeste stadie nogensinde som nummer 457. For bare to år siden var Peter og jeg cirka nummer 3200 :-)))
Michael Toft havde jeg regnet med ville vinde C-slutspillet men der kom en Asbjørn Fossli imellem. En meget sympatisk nordmand der var venlig nok til kun at besejre Michael med et mål i samtlige fire kampe i C-slutspillets semifinaler. (for at undgå misforståelser og fejlagtige tolkninger…. Michael blev ikke skånet på nogen måde men det er da bittert at tabe 4 gange med ét mål)
Michael var iøvrigt uhyre tæt på at komme i B-gruppen men manglede et point som han nok først og fremmest burde ha´ sikret sig mod Edgars Gutmanis fra Letland. Michael spillede iøvrigt godt mod flere af de på papiret svære modstandere – herunder Vladimir Kraus.
Anette Engel røg ud på samme stadie med nederlag over 6 kampe til Bjørn Kristian Røed også kaldet Pinky – måske grundet hans lyserøde trøje.
Han vandt iøvrigt senere C-slutspillet og fik en flot pokal.
Bjarne Rytter Sørensen blev nummer 71 men spillede uafgjort mod Arne Gaupset og tabte kun med 1-2 til den senere vinder af Oslo Open 2006 for veteraner Janis Kirsis fra Letland.
Det var en god turnering og ved siden af alt dette statistiske skal det nævnes at det er lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – at man hygger sig og har et godt socialt samvær med de mennesker man er afsted med, får noget go´ mad, ser nogle nye steder og meget meget mere.
Til sidst en stor tak til Peter Andersson, Pål Bakken m.fl der gjorde at Oslo Open 2006 blev en god turnering for de 80 deltagere.