Officiel udtalelse fra Fremad Eagles formand

af | nov 20, 2005

Der kan under INGEN omstændigheder være tale om at ekskludere et medlem af klubben udelukkende baseret på rygter og et muligt navnesammenfald.


Jess Philipsen havde ganske rigtigt på et tidspunkt i en fjern fortid en smule problemer med sit kontingent men det er glemt nu hvor alt er bragt i orden.

Jeg synes bestemt ikke det klæder Niels Kennethsen at antyde at der nødvendigvis skulle være tale om en udtalelse fra et af Fremad Eagles højt respekterede medlemmer bare fordi han udtaler sig om smørfinger i sit indlæg og fordi personens fornavn minder om Jess Philipsens efternavn og fordi personens efternavn minder om Jess Philipsens fornavn.


Det er meget grove anklager, og det er ikke en medlemspolitik vi på nogen som helst måde går ind for i Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev.

Iøvrigt synes jeg det er alarmerende tegn på manglende empati at angribe Jess Philipsen netop nu, når han netop er hovedårsagen til at et af byens førende varehuse må lukke……

Grove løjer, som jeg som formand for Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev må tage SKARP afstand fra!




Brønderslev, Søndag den 20. november 2005

Bjarne Axelsen
Formand
Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev