Ørne til Helsinki Open 2006

af | okt 26, 2006

Lørdag afvikles World Tablehockey Tour-turneringen Helsinki Open 2006 hvor der i skrivende stund er tilmeldt 121 spillere.

Det lader til at blive den største bordhockeyturnering nogensinde, hvis man ser bort fra turneringen over dem alle – Swedish Masters.

Fra Danmark deltager Bjarne Axelsen og Anette Engel fra Fremad Eagles Bordhockey.

Bjarne Axelsen er p.t. seedet som nummer 51 mens Anette Engel er seedet som nummer 103, så det bliver givetvis svært.

Fem af de 10 bedste spillere i verden deltager.

Favoritter er Daniel Wallén, Stefan Edwall og Thomas Pettersson fra Sverige, Roni Nuttonen fra Finland, Alexei Zakharov fra Rusland og Edgars Caics fra Letland.
Den tidligere vinder Kristian Iso-Tryykari fra Finland må dog heller ikke afskrives.

Meget kan ske……..


I det omfang det er muligt vil vi i løbet af weekenden orientere fra Helsinki.



Brønderslev, torsdag den 26. oktober 2006

Anette Engel og Bjarne Axelsen
Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev