Tak for en formidabel sæson 2005/2006.
Uanset om det er deltagere i de lokale turneringer hos Vendsyssel Hvide Ulve, Evolution BHK, Frederikshavn BK eller Fremad Eagles har det været fedt at spille med.
Sæsonen har budt på mange spændende ting……
Specielt må jeg sige, at jeg er imponeret over de iranske spillere som – ganske vist indtil videre kun i lokale turneringer men alligevel – har imponeret med overraskende spil. I har gjort det godt. Det er dog kun et af de nye lande – Irak, Afghanistan, Libanon, Pakistan og såmænd en enkelt fra Trinidad, Grækenland og Rumænien er også nogle af dem der har vist flagene.
I de større turneringer er der også sket overraskelser.
Kenneth Nielsen har vel på det nærmeste fået sin anden ungdom i den forgangne sæson – og her tænkes selvfølgelig specielt på de to flotte finalepladser på rad i DM-afdelingerne.
Jeg husker også Mathias Langbaks første sejr i en grand prix-turnering hin lørdag eftermiddag i januar måned hvorved han kunne kåres som den anden vinder i historien af Nordea Nytårs Cup.
Peter Ørum har vel først og fremmest imponeret med en fremragende indsats i Hamlet Cup 2006 med en flot 3. plads efter gevinster mod de to EM-helte fra Global Ishockey Peter Madsen og Kasper Juul Jensen men samtidig med stabilt spil for tredje år i træk i Nordjysk Mesterskab 2006. Desuden bør man huske den flotte kvartfinalegevinst mod Lasse Søby fra Global Ishockey i DM3 på et tidspunkt hvor Lasse ellers havde spillet fremragende en uge forinden i EM for landshold.
Vi skal heller ikke glemme alle de unge stjernefrø Anders Dodensig, Berthram Jellesen, Nico Lyksholm, Christian Nielsen, Jan Berggren Jensen og såmænd Lasse Penning der gjorde comeback efter 7 måneders pause ved at vinde Sommer Cup 2006 for ungdom og desuden fik bronze i den åbne klasse……
Der er flere unge på vej :-)))
En stor tak også til dem der i kulisserne har arbejdet med fotos, videokamera m.v. hvor bl.a. Peter Nielsen og Kenneth Nielsen har været aktive. Vigtige ting der skal gøres for at vi kan få noget god omtale med fotos i medierne.
Årets overraskelse må nok betegnes som værende Anette Engels finaleplads i Drejeskiven Cup 2006. En sensation men et udtryk for en solid defensiv kombineret med fuld koncentration da det virkelig gjaldt.
Tak til DBHU´s formand og næstformand Peter Ørum og Michael Toft Nielsen for jeres arbejde. Der er meget der skal gøres endnu i DBHU og ledelsesarbejde er ikke altid lige let men I har energien og det er skønt at se.
Kommende aktiviteter:
Aalborg International 2006 arrangeret af Black Ravens Bordhockey med Bjarne Rytter Sørensen i spidsen lørdag den 9. september.
Øresund Cup 2006 arrangeret af Copenhagen Ice Breakers og Global Ishockey Helsingør i samarbejde med svenske Möllan Rouge lørdag den 16. september 2006 i Østerbrohuset i København.
Danish Masters 2006 arrangeret af Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev som en fast tradition der nu afholdes for tredje gang.
Det sker lørdag den 2. december 2006 med mindre turneringen flyttes til lørdag den 9. december af hensyn til Riga Open.
Vi afventer folks ønsker før denne beslutning træffes.
Lad os alle danske bordhockeyspillere bakke hinandens initiativer op i øst og vest, nord og syd.
Vi ses………