NM3-føljeton (2. del)

af | feb 20, 2006

Af Bjarne Axelsen


Aperitif:
Senere i denne artikel vil der forekomme særdeles stærke scener hvori en rosakvarts indgår. Så er I advaret……………


Inspireret af Peter Ørums fremragende artikel fik jeg også pludselig en ubændig trang til at referere i mere subjektive vendinger hvordan jeg opfatter 3. afdeling af Nordjysk Mesterskab 2006.


For mit vedkommende havde jeg glædet mig til igen at sku´ prøve at spille i nogle nye lokaler. Allerede ved ankomsten til Brønderslev familie- og firmaidræt på Molsgade var en af klubbens yngste spillere Anders Dodensig på plads og klar til kamp.

Det viste sig hurtigt at lokalet hos Bffi var som skabt til bordhockey.
Dejlige rammer……..


Indledende runde bar selvfølgelig præg af at der manglede nogle af de store kanoner nemlig Jan Berggren Jensen, Kenneth Nielsen og Jørgen Jensen.

Til gengæld gav det chancen til andre for at komme i play off.


Den chance greb først og fremmest Fremad Eagles 10-årige Bertram Jellesen og den 11-årige Anders Dodensig der blev hhv. nummer 5 og 6 efter indledende. Peter Nielsen blev nummer 7 mens Stefan Rytter Sørensen blev nummer 8.


Fra indledende husker jeg først og fremmest en god teknisk kamp mod Stefan Rytter Sørensen som spiller meget stille og roligt teknisk bordhockey, hvilket jeg rigtig godt ka´ li´ at spille og se på. Han forsøgte endda et par af de ting jeg scorede på, hvilket var dejligt at se.

Jeg husker også kampen mod Mathias hvor det først halvvejs gennem opgøret gik op for mig at det var mig der var Canada :-)))

Vi spillede kampen på det specielle bord 19, hvor de to hold er Canada og Tyskland. Mathias, der er nordjysk bordhockeys ishockeyleksikon, kunne nævne navnene på adskillige ishockeystjerner fra Canada og Tyskland under opgøret mens jeg nøjedes med at råbe navnet på en canadisk spiller fra FIK når jeg scorede. Jeg vandt 4-2 hvilket var meget vigtigt. Ellers ville Peter Ørum og jeg være tørnet ind i hinanden i semifinalen, og det ville jeg ikke ha´ brudt mig om.

Inden kampen mod Peter Ørum, som jeg mødte i sidste indledende runde, var det afgjort, at jeg ville vinde indledende runde. Derfor blev kampen rolig, og jeg vandt knebent 3-2.


I kvartfinalen stod valget mellem Stefan, Peter Nielsen, Anders og Bertram og det blev Stefan. Igen tre gode kampe med fokus på det rolige tekniske spil. Jeg mindes ikke pucken var væk fra bordet én eneste gang…..

Jeg vandt kampene hhv. 4-0, 3-0 og 3-1 men specielt i den sidste var der megen spænding da Stefan udlignede til 1-1 med et minut tilbage. På en vigtig centrifuge scorede jeg til 2-1 og på en centerfinte til 3-1.


I semifinalen gjaldt det Michael Toft. Igen nogle gode intense kampe. Michael spillede nærmest som skulle han nå toget…….og det skulle han også :-)))


I finalen – ligesom i 1. afdeling af NM 2006 og i Nytårs Cup 2005 og i Påske Cup 2005 m.m.m.m. – var modstanderen Peter Ørum.


Som Peter rigtigt beskriver er det kampe forbundet med en del blandede følelser. Det er utroligt svært hvad man skal sige bagefter at man igen har spillet nogle tætte kampe hvor det er tilfældigheder der afgør hvem der vinder.


Efter føringer på 1-0 og 2-1 til Peter i den fjerde finale var jeg noget spændt og da skyflen så resulterede i et mål til 3-2 med bare fem sekunder igen var det denne gang ordene “SÅDAN GØR MAN DET……..SÅDAN!!” der gjaldede over firmasportscenteret.


Det var dejligt at vinde og lige så fedt at hygge med Peter Ø. og Peter N. på Café Chris bagefter og efterfølgende indtage et bordfodboldspil lidt længere nede af vejen. At der her blev til et par nederlag mod den sandsynlige danske mester i bordfodbold for kvinder er en helt anden sag som man sagtens kan leve med, når man lige har spillet finale i 3. afdeling af NM.

Iøvrigt viste Peter glimrende takter med sin målmand i denne på ingen måde med bordhockey sammenlignelige sportsgren.

I den opstartede føljeton om krystallers uvurderlige betydning for dansk bordhockey bør det for åbenhedens skyld afsløres at en rosakvarts skal behandles med den største omhu.


Jeg husker tydeligt min tidligere kollega Trine der ved sit første besøg i mit hjem straks anbragte en rosakvarts på mit fjernsyn hvorefter det gik ud og aldrig siden lykkedes tændt igen……….


og en lille quiz……
Hvem sagde i sin tid???
“Du smiler for meget Michael”