Milovice Open 2006 i Tjekkiet

af | apr 20, 2006

I weekenden afvikles Milovice Open 2006 som er en stor europæisk bordhockeyturnering med omkring 60-70 deltagere i Tjekkiet.
Fra Danmark deltager Bjarne Axelsen fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev.


"Det er en stor turnering så jeg ta´r med for at lære. For to uger siden havde jeg fornøjelsen af at spille min bedste udenlandske turnering nogensinde i Tjekkiet så vi prøver igen. Målet er selvfølgelig ikke en topplacering for det er ganske enkelt urealistisk da turneringen indgår som led i den tjekkiske grand-prix-serie hvorfor alle de gode tjekker deltager."

"Målet er at lære noget og hæve niveauet frem mod det snart forestående EM 2006 der foregår første weekend i juni måned i Skalica i Slovakiet."

Favorit i turneringen er tjekkiske Jan Suchy samt brødrene Stanislav og Vladimir Kraus og brødrene Leos og Michal Hvizd.