Gennem de seneste uger har flere med relation til spillerne i Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev forhørt sig hos klubben om vi var stoppede med at indsende informationer til Nordjyske.
Det er vi selvfølgelig ikke.
Vi ønsker omtale af vores klub, og her er Nordjyske ligesom ethvert andet medie en vigtig medspiller.
Idag (lørdag den 4. juli 2009, red.) har vi været i kontakt med en journalist fra Nordjyske Medier som besvarede vores spørgsmål om der fortsat var mulighed for omtale – også af de mindre sportsgrene – og vedkommende svarede at det var der selvfølgelig.
Med hensyn til omtalen af ørnenes deltagelse i VM 2009 i Budapest, Ungarn, som flere af jer gentagende gange har spurgt ind til (hvilket vi er utroligt glade for) var det en fejl at der ikke var kommet omtale af dette.
Dette skulle besvare de mange interessante spørgsmål vi har fået fra vores aktive medlemmer og omgangskreds.
Vi er selvfølgelig utroligt glade for at alle med relation til Fremad Eagles medlemmer følger aktivt med i hvad der rører sig i klubben og derved lever I også op til to af klubbens kerneværdier, som er “Energi” og “Begejstring”.
Bestyrelsen for Fremad Eagles Bordhockey