Ved den norske grand prix-turnering Tønsberg Open 2007 blev det for Bjarne Axelsen til en placering som nummer 8 og deltagelse i kvartfinalerne, mens Anette Engel blev nummer 28.
I kvartfinalerne stødte Bjarne Axelsen ind i den norske mester Tore Lie og det blev 6 hårde kampe.
Bjarne Axelsen vandt den første kvartfinale efter forlænget spilletid med 3-2 på et skud fra højre back.
Tore Lie vandt den anden og tredje kamp med 2-0 og 6-0 men Bjarne Axelsen kom tilbage og sikrede sig sejren med 2-1 i den fjerde kamp.
I den femte kamp vandt Tore Lie igen – denne gang med 4-0.
I den sjette kamp var Tore Lie hele tiden foran men hver gang fik Bjarne Axelsen udlignet.
Kampen sluttede 3-3 og i den forlængede spilletid afgjorde Tore Lie kampen efter ca. 4 minutters forlængelse.
Tore Lie vandt sikkert over sin bror Trygve Lie med 4-0 i kampe i semifinalerne men måtte i finalen strække våben mod en velspillende Yngve Aasheim fra Trondhein BHK der vandt med 4-2 i kampe bl.a. takket være sin helt fænomenale centerfinte.
I B-slutspillet mødte Anette Engel hård modstand men fik flere gode sejre i et meget vanskeligt felt.