I weekenden havde jeg den fornøjelse at deltage i den store internationale ungarske bordhockeyturnering Macsosz Kupa 2004 i den ungarske hovedstad Budapest.
Inden turneringen havde jeg bare et ønske om at blive blandt de 20 bedste men mere vil ha´ mere!!!
Efter 7 timers bordhockey stod jeg pludselig i kvartfinalen mod en god bekendt fra Bembel Cup 2004 i Frankfurt András Naszadi fra Újpest Sziraly, som betyder Újpest Mågerne. (Újpest er en forstad til Budapest)
Han vandt den første kvartfinale men jeg de tre næste, og dermed hed det nu semifinale.
Jeg tænkte: “Det er da løgn det her!!”
I semifinalen mødte jeg Tamas Szilasi, som var en meget dygtig spiller. Han vandt den første med 3-0 og jeg tænkte, at nu er eventyret forbi, men ikke helt. Jeg vandt de to næste, og med en sejr til ham i den 4. semifinale skulle der pludselig en 5. og afgørende kamp til.
Her stod det 0-0 indtil 20 sekunder før tid. Derefter skød jeg på mål og ramte hans stolpe så hårdt at pucken fløj op i mit eget net. 0-1…….
Bittert bittert bittert!
I kampen om 3. pladsen var min sidste energi og fantasi væk og jeg måtte strække våben og dermed inkassere den citronbitre 4. plads uden hverken medaljer eller pokal – dog med et flot diplom og en flaske god ungarsk rødvin.
Köszönöm Szépen (Mange tak) Ungarn for en fantastisk dag omgivet af lutter flinke og rare ungarske mennesker. Det var en stor oplevelse!
At så en af de andre udenlandske gæster i Ungarn opførte sig meget usportsligt vil jeg forsøge at glemme. Han vandt heldigvis absolut ingenting men glimrede kun ved sin vedvarende tåbelige usportslige opførsel overfor alt og alle. Lad os håbe vi slår det pågældende land i kvalifikationen til VM 2006 i fodbold, for vi møder dem igen…….