DM 2017 ELITE
Landets 6 bedste bordhockespillere samles lørdag den 25. marts 2017 til DM 2017 Elite.
Det foregår på Haderslev Bibliotek.
Spillerne:
- Bjarne Axelsen (BHK Saksen)
- Anders Dodensig (Fremad Eagles)
- Anette Engel (BHK Saksen)
- Michael Toft Nielsen (BHK Saksen)
- Peter Madsen (Rex Øresund)
- Lasse Søby (Global Ishockey Helsingør)
Turneringssystem
4x Round Robin (20 kampe)
3 points for en sejr.
1 point for uafgjort.
0 points for nederlag.
De to spillere med flest points efter Round Robin er kvalificeret til semifinalerne.
Nummer 3 til 6 spiller kvartfinaler.
Kvartfinaler spilles som 2 vundne til 7 mål.
Semifinaler, bronzekamp og finale spilles som 3 vundne til 7 mål.
Valgsystem:
Spillere med den bedste placering efter Round Robin belønnes med en fordel i valgsystemet før kvartfinaler og semifinaler.
Før kvartfinalerne kan nummer 3 efter Round Robin enten fravælge en spiller (4, 5 eller 6) eller vælge en modstander blandt nummer 5 og 6 efter Round Robin.
Før semifinalerne kan nummer 1 efter Round Robin enten fravælge en spiller blandt de 3 tilbageværende eller vælge blandt de to tilbageværende med den dårligste placering efter Round Robin.
Før hver runde i play off (kvartfinaler, semifinaler, bronzekamp og finale) kan spilleren med den bedste placering efter Round Robin desuden vælge bord og side.
I play off byttes der ikke side.
Hver spiller godkender sin side før den pågældende runde begynder, og vedkommende beholder denne side under hele den pågældende play off-runde.
Placeringer:
Der uddeles medaljer (guld-sølv-bronze) til nummer 1, 2 og 3 og en pokal til nummer 1.
Spillere, som er kvalificeret til DM 2017 Elite gennem DM-kvalifikationen (DM Division 1) men som ikke deltager i DM 2017 Elite (DM-slutspillet 2017) placeres i DM 2017 ud fra placering i DM-kvalifikationen.
Således bliver vinderen af DM-kvalifikationen 2017, hvis denne ikke deltager i DM-slutspillet 2017, i den samlede stilling placeret som nummer 7.
Brønderslev
Lørdag den 18. marts 2017