Hilsner fra Budapest

af | okt 10, 2008

Hermed sendes de dejligste hilsner fra Ungarns hovedstad Budapest hvor der stadig er sensommer.
Vejret er dejligt og efter en sen frokost med alt hvad maven kan klare af ungarsk suppe m.v. er der nu kigget lidt rundt i byen.


Ungarn er faktisk herlig en sen eftermiddag i oktober frem for en varm sommerdag.


Imorgen handler det endnu engang om Budapest Open som for mit vedkommende vist er 4. gang.
Budapest Open betyder en masse kampe mod modstandere omkring sit eget niveau hvilket er godt samtidig med at man jo spiller under et vist pres ud fra verdensranglisten hvor visse ungarske spillere dog nok er underkompenseret.


Gergely Regula, Magor Papp, Barnabas Parkanszki samt Balint Nagy er nogle af dem der sagtens kan blive positive overraskelser i egen hjemby.


Favorit er ubetinget Petr Tmej fra Tjekkiet.
Det er lang tid siden man sidst har set en favorit af denne kaliber i en World Tour.


Alt andet end en sejr til ham vil karakteriseres som en skuffelse!
Imrich Blasko fra Slovakiet er favorit til andenpladsen.


Fremad  – og vi vil se hvad det kan blive til.