DBHU Super Cup ramt af beskyldninger
'Det er en tilfældighed', udtaler finalisterne
Deltagerne i DBHU Super Cup-finalen 2014 – Mathias 'Cola Kid' Jacobsen og Bjarne 'Soup Soaker' Axelsen beskyldes for at kopiere kendte mediestjerner før finalen i DBHU Super Cup 2014.
'Cola Kid' og 'Soup Soaker' indrømmer at der er en slående lighed med Nik & Jay, Eminem & 50 Cent og sågar UFO & YEPHA men ligheden med Klumpen og Raske Penge bliver dog afvist.
'Ja, vi ligner da disse stjerner men vi lever med det.
Det er prisen for den berømmelse som DBHU Super Cup-finalen giver, og det er en pris vi er villige til at betale'.
'Desuden er det måske i virkeligheden spørgsmålet om det ikke er disse stjerner der rent faktisk har kopieret os', fortsætter 'Cola Kid' og 'Soup Soaker' samstemmende.
Både Cola Kid og Soup Soaker afviser dog, at Nik & Jay ligefrem skulle fremføre nationalsangen før DBHU Super Cup-finalen 2014.
'For det første er der ikke tradition for nationalsang før denne begivenhed og for det andet ville vi vælge en lokal orgel-spiller hvis det endelig skulle komme så vidt', udtaler finalisterne i DBHU Super Cup-finalen 2014.
Soup Soaker og Cola Kid tager også afstand fra fotos med køller.
'Vi bryder os ikke om signalet det sender.
Vi holder os til medaljer, solbriller og hættetrøjer.
DBHU Super Cup-finalen 2014 spilles fredag den 20. juni kl. 20:00 i Nordjyske Bank Arenaen (Algade 32, 1. T.V., DK-9700 Brønderslev)
Der er gratis adgang.
Besøg DBHU på Facebook og sammenlign stjernerne:
https://www.facebook.com/pages/Dansk-Bordhockey-Union-DBHU/128555813842276?fref=photo
Brønderslev, torsdag den 19. juni 2014