Berthram Jellesen havde trænet lidt for sig selv på det sidste og med sin familie og følte sig klar til bordhockey igen på konkurrenceplan i Fremad Eagles efter en mindre pause og han vendte tilbage med manér.
Finaleplads mod Bjarne Axelsen foran veletablerede spillere som Anette Engel, Nicolai Dahl Jeppesen, Michael Toft Nielsen, Anders Dodensig og Nico Lyksholm.
Klasse!
Som om det ikke var nok valgte Berthram Jellesen lige at vinde en enkelt finale over Bjarne Axelsen også med 3-2 således det efter 2 kampe stod 1-1 i kampe i finaleserien i Brønderslevmesterskabets turnering nummer 100 gennem tiderne.
Bjarne Axelsen vandt finalerne 3-2f, 2-3, 3-1, 2-0 og 5-3.
Vinderen lagde ikke skjul på at det var herligt at have Berthram Jellesen tilbage p.g.a. Berthrams positive og offensive spillestil.
Der blev gået til den, fuld fart frem over isen, nogle flotte mål og absolut ingen henholdende spil.
Herligt!
Berthram Jellesen var tilfreds med finalepladsen og nævnte efter turneringen til bordhockey.dk at han havde frygtet at blive sidst.
Det lyder nu til at Berthram Jellesen for alvor vil til at spille igen.
I kampen om tredjepladsen mellem to af dem Berthram Jellesen besejrede i den indledende Round Robin – Anette Engel og Nicolai Dahl Jeppesen – vandt Anette Engel.
Cifrene blev 2-1, 4-0, 5-0 og 6-1.
I kampen om femtepladsen sikrede Anders Dodensig sig sejren over Michael Toft Nielsen – for en gangs skyld fristes man til at sige – idet Anders Dodensig vandt denne play off bedst af 7 med 3-2, 3-2f, 2-7, 3-2f og 3-1.
I kampen om syvendepladsen hev Nico Lyksholm sejren hjem mod Mathias Hansen med 4-0, 3-1, 8-1 og 3-2
Martin Finderup vandt kampen om 9. pladsen over Benjamin Thomsen.
Kampcifrene blev 5-1, 3-0, 3-0 og 6-0.
Martin Finderup viste i denne serie noget af det bedste spil nogensinde.
4 af ørnene drager i weekenden til Kosice i Slovakiet til European Challenge Tour.
Det drejer sig om Nico Lyksholm, Anders Dodensig, Michael Toft Nielsen og Bjarne Axelsen.