Europamesterskabet 2006 i Slovakiet

af | jun 6, 2006

Danmark blev nummer 8 i holdkonkurrencen ved EM i bordhockey i Skalica i Slovakiet mens Kasper Juul fra Global Ishockey Helsingør blev bedste dansker individuelt som nummer 59 (23 i B-gruppen.)

Spillerne fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev Bjarne Axelsen, Peter Ørum og Kenneth Nielsen blev hhv. nummer 67, 77 og 93 ved EM i bordhockey i Slovakiet.


Michael Toft Nielsen fra Evolution BHK Aalborg blev nummer 101 og Bjarne Rytter Sørensen fra Black Ravens Bordhockey i Aalborg blev nummer 111.


Der er mange ting at fremhæve fra turneringen.


Peter Ørum slog to letter i kampen mod Letland i holdkonkurrencen nemlig Edijs Treiguts med 7-1 og Edgars Saulitis med 4-1.

Bjarne Axelsen slog nummer 25 i verden Honza Drýak med 3-2 i kampen mod Tjekkiet. Her vandt Kasper Juul fra Global Helsingør med 5-3 over Jan Suchý.

I kvartfinalen mod Rusland vandt Bjarne Axelsen tre kampe for Danmark nemlig med 6-3 over Alexander Zaytsev, 4-3 over Mikhail Margolis og med 4-2 over Valerij Samsonov.

I den individuelle konkurrence smed Bjarne Axelsen muligheden for B-slutspil væk med nederlag til spillere som Emil Galoci fra Slovakiet, Vitaliy Sapozhnikov fra Ukraine og Tamás Szilasi fra Ungarn.

Dermed gik Bjarne Axelsen til C-slutspillet sammen med Peter Ørum og Kenneth Nielsen fra Fremad Eagles Bordhockey samt Thomas Kjeldsen, Lasse Søby og Joel Andersen fra Global Ishockey Helsingør.


C-slutspillet blev vundet af Bjarne Axelsen mens Peter Ørum rent faktisk ud fra resultaterne blev nummer 6 men på forunderlig vis var der to resultater der var fejlindtastede og da dette ikke blev opdaget før det var for sent kunne der ikke nedlægges protest.

Dette motiverede Bjarne Axelsen mere end nogensinde i play off for de 8 bedste hvor det først blev til sejr i kvartfinalen mod Lubomír Cmil fra Slovakiet med 4-3, 4-1 og 4-0.

Derefter sejr i semifinalen mod Zoltan Cserhati fra Ungarn på de vanvittige cifre 6-3, 5-0 og 8-0!!

I finalen sejr mod den gode bekendte fra Estland Igor Saveljev med 3-2, 4-3 efter forlænget spilletid og derefter 4-3 i den tredje kamp.

Der var solid dansk opbakning under disse play off kampe fra spillerne fra Fremad Eagles, Black Ravens og Evolution BHK Kenneth Nielsen, Peter Ørum, Bjarne Rytter Sørensen og ikke mindst Michael Toft Nielsen der konsekvent støttede med positiv respons under hele seancen.

Michael Toft Nielsen fra Evolution BHK kom i play off i D-slutspillet hvor det blev til en kvartfinale mod Valerij Trofimov.
Her vandt Michael Toft Nielsen den første kamp men tabte de tre næste – en af dem dog først efter forlænget spilletid og en anden af dem på en enkelt forsvarsfejl i en ellers fantastisk flot spillet kamp.

Både Kenneth Nielsen fra Fremad Eagles og Michael Toft Nielsen kom i play off i veteranklassen.

Endelig bør det nævnes at Kenneth Nielsen kom i play off-finalen i fotoklassen hvor han vandt over den officielle fotograf fra en af Slovakiets største aviser.