EM 2006 i bordhockey…..

af | aug 17, 2005

Et flertal af medlemslandene i International Tablehockey Federation (ITHF) har netop ved det ekstraordinære delegeretmøde besluttet at Slovakiet får muligheden for at afholde EM i bordhockey 2006 i Skalica.


Det sker fra den 2. til den 4. juni 2006.

Dansk Bordhockey Union har hele tiden støttet dette glimrende initiativ, og vi er glade for at slovakkerne med støtte fra byrådet i Skalica får mulighed for at stable dette nye bordhockeyinitiativ på benene.


De 10 bedste på den danske rangliste er inde i billedet til at repræsentere Danmark ved det forestående EM.


Hvis en eller flere af de 10 bedste siger nej tak til at deltage for Danmark, går tilbuddet videre til de næste på ranglisten.

Dansk Bordhockey Unions bestyrelse har besluttet at interesserede og kvalificerede deltagere før EM skal indsende kopi af rejsepapirer til unionen således at DBHU sikrer sig at de deltagende spillere er med under hele turneringen.

Formanden for de enkelte klubber har ansvaret for denne indrapportering.

Deadline for kvalificering via den danske rangliste er den 31. december 2005. Formanden for den enkelte klub har ansvaret for senest den 1. marts 2006 at indrapportere til formanden for DBHU Peter Ørum hvilke spillere der ønsker at rejse til Skalica.

I Fremad Eagles håber vi, at så mange som muligt af de p.t. kvalificerede spillere vil overveje at repræsentere klubben og Danmark ved EM 2006 i Skalica.

Vi hjælper gerne vores medlemmer med planlægningen af rejsen.