EBL 2006 – 4. afdeling (Referat)

af | apr 25, 2006

Ved 4. afdeling af Eagles Bordhockey Liga 2006 blev det til en finale mellem Michael Toft Nielsen og Bjarne Axelsen.


Michael Toft Nielsen besejrede i semifinalen Peter Ørum mens Bjarne Axelsen for anden uge i træk slog Anette Engel ud af semifinalerne.


Anette Engel havde dog i kvartfinalen besejret Anders Dodensig, der ellers var blevet nummer 4 efter indledende runde.

Peter Ørum vandt i kvartfinalen over Peter Nielsen, men den mest interessante kvartfinale var unægtelig Michael Toft Nielsen mod det nye talent Nico Lyskholm Pedersen.


Det lykkedes Nico at vinde den første kvartfinale med cifrene 1-0.
Michael Toft Nielsen vandt den anden kvartfinale og i den tredje og afgørende sluttede det 3-3, hvor Michael Toft Nielsen ellers var bagud både 0-2 og 2-3.


I forlængelsen var der chancer til begge sider men Michael Toft Nielsen afgjorde kampen på en Vasby efter knap fire minutters forlængelse og gik dermed videre.


I semifinalen mod Peter Ørum vandt Michael Toft Nielsen den første kamp med 4-1. Peter Ørum snuppede sejren i den anden med 3-2 efter at have været bagud med 0-2.


I den tredje og afgørende viste Michael storspil og vandt 4-1 bl.a. i kraft af hamrende præcise skyffler.


I semifinalerne mellem Bjarne Axelsen og Anette Engel vandt førstnævnte med 2-0 og 6-1.


I finalen blev det til tre tætte kampe.
Her vandt Bjarne Axelsen med 2-1, 3-1 og 2-1 efter forlænget spilletid.
I den tredje finale blev sejrsmålet scoret på en centerfinte ligesom i den afgørende semifinale i B-slutspillet i Milovice i Tjekkiet i lørdags mod Karel Konecny.