Med indgangen til sæson 2009/2010 er to år gamle resultater fjernet som beregningsgrundlag fra World Ranking af administrator Mikus Saulitis fra Letland.
Fremad Eagles har dermed også manifesteret sig som Danmarks klart bedste klub.
Klubben er faktisk bedre end nummer 2, 3 og 4 tilsammen.
Klubben ligger p.t. nummer 13 i verden med 13.764 points.
De fire tællende spillere er i øjeblikket Lars Fridell, Bjarne Axelsen, Martin Arenlind og Andreas Andersson men også Jimmy Eklund, Anette Engel, Dan Engdahl, Nico Lyksholm, Anders Dodensig og Nicolai Dahl Jeppesen har mange points.
Lars Fridell er klart bedst rangerede spiller repræsenterende en dansk klub idet han p.t. ligger nummer 13 i verden, mens Bjarne Axelsen er næstbedst som nummer 46 – og dermed bedste dansker på verdensranglisten.
Martin Arenlind og Andreas Andersson er også i top 100 som nummer 86 og 97.
Nærmeste danske forfølger er BHK Lokomotiv som nummer 103 i verden med 4.191 points.
Her er Michael Toft Nielsen klart bedste spiller som nummer 397.
Steen Sundbro er 721.
V. A. Larsen 937 og Miheena Gujarati 950.
Torslev er landets tredjebedste klub med 4.079 points (107 i verden)
Her er de bedste spillere Mads Jørgensen, Mads Hansen og Bo Krause.
CIB er nummer 4 med 3.977 points (110 i verden)
Peter Mozhaev er klart bedst foran Martin Kirchgässner og Jesper Madsen.
Mest tilbagegang er der at spore for Global Ishockey Helsingør, der fra en position som næstbedste danske klub nu kun er 5. bedste som nummer 118 i verden.
Bedste spiller er fortsat suverænt Peter Madsen foran Kasper Juul Jensen, Lasse Søby og Tomas Kjeldsen.
DBHU, tirsdag den 4. august 2009