DM i bordhockey 2004 – 2011 (Danmarksmesterskaber ELITE + Ungdom)

af | apr 28, 2011

Med finalepladsen i Påske Cup 2011 mandag den 25. april 2011 (2. påskedag) sikrede Anette Engel sig for 5. sæson i træk DM-sølvmedaljerne i DM ELITE.
Allerede i Danish Open 2011 (lørdag den 8. januar 2011) havde Bjarne Axelsen med sit 5. guld i et DBHU Grand Prix sæson 2010/2011 sikret sig de maximale 1000 points til DM-stillingen 2011, hvorved det 8. DM-guld var hjemme.


Med nederlaget i en dramatisk semifinale i Påske Cup 2011 måtte Anders Dodensig – til stor skuffelse for sig selv – tage til takke med DM-bronzemedaljen i eliterækken for 2. år i træk men kan dog se tilbage på en forrygende sæson med både samlet sølv i DBHU Grand Slam 2010, sølv i DBHU Super Six 2011, sølv i Danish Masters 2010 og en flot 5. plads i en stærkt besat World Tour (Trophy of Denmark 2011) som nogle af de gode resultater.


I 2004 blev DM ELITE afviklet for 1. gang med guld til Bjarne Axelsen, sølv til Lasse Sørensen og bronze til Peter Ørum.


I 2005 vandt Bjarne Axelsen sit 2. DM-guld med sølv til Peter Ørum, der vandt 6. og sidste afdeling i Frederikshavn, mens Lasse Penning vandt bronze.


I 2006 vandt Bjarne Axelsen sit 3. DM-guld med gevinst i 5 ud af 6 DM-afdelinger men med nederlag i finalen i 6. og sidste afdeling til Mathias Langbak, hvorved Mathias Langbak vandt DM-sølv og Peter Ørum DM-bronze.



I 2007
vandt Anette Engel sølv for første gang.
Her blev sølvet sikret foran Michael Toft Nielsen, der til gengæld først på sidste spilledag (lørdag den 29. september 2007 på Søndergades Skole i Brønderslev) vandt DM-bronzemedaljen i det øjeblik Mathias Langbak besejrede Michaels værste konkurrent Nicolai Dahl Jeppesen i den pågældende turnerings bronzekamp.
Det er d.d. Michael Tofts Nielsens eneste samlede medalje i DM ELITE.
Bjarne Axelsen vandt sit 4. DM-guld i 2007.

Turneringen lørdag den 29. september 2007 fik iøvrigt betegnelsen DM-finalen 2007 i et DM 2007 der blev forkortet fra 6 til 5 afdelinger eftersom de to planlagte afdelinger i Helsingør og København i sensommeren 2007 ikke kunne gennemføres.
DM 2007 var iøvrigt hidtil sidste gang, at DBHU afviklede DM ELITE over kalenderåret.
Siden da har afviklingen af DM ELITE fulgt folkeskoleåret og ikke kalenderåret.



I 2008
vandt Anette Engel sølv for 2. gang foran Nico Lyksholm, hvor sidste turnering blev afviklet lørdag den 7. juni 2008 i Randers under navnet Randers Open 2008, som for første gang nogensinde bød på Nicolai Dahl Jeppesen i en finale i et DBHU Grand Prix.


Samme dag fik Nicolai Dahl Jeppesen iøvrigt overrakt det synlige bevis på sit første DM-guld (ud af 2) i ungdomsrækken, nemlig en flot og stor pokal hentet hjem fra Ungarn.


Samme type pokal vandt Bjarne Axelsen som bevis på sit 5. DM-guld.



I 2009
vandt Bjarne Axelsen sit 6. DM-guld, som blev sikret tidligt på sæsonen.
Anette Engel måtte igennem et drama på sidste spilledag, som var ensbetydende med Sommer Cup 2009 lørdag den 2. maj 2009.
Værste rival – Nico Lyksholm – skulle slutte højere end Anette Engel for at snuppe DM-sølvet men blev sensationelt besejret i kvartfinalen af Berthram Jellesen, der senere – med sejr over Nicolai Dahl Jeppesen i semifinalerne – gik helt til finalen, hvor han dog tabte til Bjarne Axelsen med 1-4 i kampe trods sejr på 3-0 i den første af 5 finalekampe.
Med sejren over Nicolai Dahl Jeppesen i semifinalerne havde Berthram Jellesen dog sikret sig sin flotteste placering nogensinde i et DBHU Grand Prix og sikrede desuden Nico Lyksholm DM-bronzen, idet Nicolai Dahl Jeppesen rent faktisk med en finaleplads i Sommer Cup 2009 kunne have vundet samlet DM-bronze.



I 2010
blev det til DM-guld for 7. gang til Bjarne Axelsen.
Guldet blev sikret med sejr i turneringen Nytårs Cup 2010 (lørdag den 9. januar 2010), hvorved det maximale antal points til DM-stillingen var hjemme.
I sæson 2009/2010 fik man 100 points pr. sejr i en DM-afdeling, og de 4 bedste ud af totalt 6 turneringer talte til klassementet.
Påske Cup 2010 (søndag den 4. april 2010) afgjorde placeringen af DM-sølvet.
Anette Engel vandt i semifinalen med 1-5, 2-3f, 5-2, 0-5, 4-3, 3-1 og 3-1 over sin værste rival Anders Dodensig og vandt dermed 4-3 i kampe trods bagud 1-3 i kampe.
Dermed fik Anette Engel 350 points mod 340 points til Anders Dodensig, og Anette Engel kunne for 4. gang hænge DM-sølvet om halsen.
Anders Dodensig fik med bronzen sin første DM-medalje i elite nogensinde.



I 2011
gentog en del af historien fra 2010 sig altså.
Guld til Bjarne Axelsen med sejr i Danish Open 2011 lørdag den 8. januar 2011, hvorved de maximale 1000 points til DM-stillingen altså var sikret og med sølv til Anette Engel på sidste spilledag – Påske Cup 2011 (mandag den 25. april 2011) – efter en dramatisk semifinale mod den senere bronzevinder Anders Dodensig.
Cifrene i semifinalen blev iøvrigt 1-3, 5-1, 5-4f, 2-1f, 3-4f, 3-4 og 2-0 med Anette Engel nævnt først.


 


DM-medaljer i eliterækken:
2004: Bjarne Axelsen, Lasse Penning, Peter Ørum
2005: Bjarne Axelsen, Peter Ørum, Lasse Penning
2006: Bjarne Axelsen, Mathias Langbak, Peter Ørum
2007: Bjarne Axelsen, Anette Engel, Michael Toft Nielsen
2008: Bjarne Axelsen, Anette Engel, Nico Lyksholm
2009: Bjarne Axelsen, Anette Engel, Nico Lyksholm
2010: Bjarne Axelsen, Anette Engel, Anders Dodensig
2011: Bjarne Axelsen, Anette Engel, Anders Dodensig


 


DM-guldvindere i ungdomsrækken:
2004: Lasse Penning
2005: Lasse Penning
2006: Mathias Langbak
2007: Mathias Langbak
2008: Nicolai Dahl Jeppesen
2009: Nicolai Dahl Jeppesen
2010: Anders Dodensig
2011: Anders Dodensig


 


I 2012 er systemet en smule anderledes.
DM 2012 elite er opdelt i 5 faser.
Alle kan deltage i de første 3 faser.
De 3 første faser afvikles med to DBHU Grand Prixer i både fase 1, 2 og 3, og i hver af disse 3 faser tæller det bedste af de to turneringsresultater.
Pointssystemet er det velkendte 200, 180, 160, 140, 120, 110, 100, 90 o.s.v.
Der er points til de 32 bedste i hver afdeling.

Efter fase 3 kvalificerer de 6 bedste spillere i den samlede stilling sig til fase 4 og 5, som begge afvikles udelukkende med indbyrdes opgør i bedst af 7 kampe.
I fase 4 spiller de 6 spillere alle mod alle i bedst af 7 kampe.
En samlet sejr i en bedst af 7 giver 20 points
Det samme er tilfældet i fase 5.


Den med sammenlagt flest points efter fase 5 er Dansk Mester 2012 for elite.
Samtlige 3 medaljevindere er direkte kvalificeret til Europamesterskaberne 2012.


DM 2012 starter lørdag den 9. juli 2011 med Sommer Cup 2011.



Nedenfor ses DM-kalenderen 2011/2012 for elite:


09/07 2011: Sommer Cup 2011
20/08 2011: Battle of Brønderslev 2011


01/10 2011: Coppa Angela 2011
12/11 2011: Danish Masters 2011


07/01 2012: Danish Open 2012
04/02 2012: Vendsyssel Masters 2012


18/02 2012: DM-slutspil #1
31/03 2012: DM-slutspil #2


 


Vel mødt allesammen!


 


Brønderslev, torsdag den 28. april 2011
Bjarne Axelsen