Dansk Bordhockey Union arrangerer en lang række turneringer:
- DBHU Grand Prix
- DBHU Grand Slam
- Dansk Mesterskab Elite
- Dansk Mesterskab U25
- Dansk Mesterskab U18
- Dansk Mesterskab V35
- DBHU Holdturneringen
- Dansk Mesterskab Double
- Dansk Mesterskab Kvinde
- DBHU Challenge Tour
Desuden barsler DBHU hele tiden med nye initiativer.
GRATIS ELLER IKKE GRATIS
Som udgangspunkt er det gratis at deltage i specialkategorier.
Det vil sige U25, U18, V35, Kvinde.
Disse kategorier finansieres gennem betalte DBHU Medlemskaber.
I DBHU Holdturneringen opkræves der et holdgebyr svarende til 100 kroner pr. person, som det pågældende hold noterer på holdkortet i DBHU Holdturneringen den pågældende sæson.
Deltagelse i turneringer tilhørende DBHU Grand Prix – herunder Dansk Mesterskab Elite – er ikke gratis.
Det kræver enten et DBHU Medlemskab (kr. 1.000,00 pr. sæson) eller et turneringskontingent på typisk 250 kroner.
Sæsonen går fra 1/7 til 30/6 det efterfølgende kalenderår.
DANSK MESTERSKAB ELITE
Til Dansk Mesterskab Elite afholdes en kvalifikationsturnering.
Kvalifikationsturneringen afholdes i løbet af efteråret i samme sæson som det efterfølgende Dansk Mesterskab Elite.
Dansk Mesterskab Elite afholdes efter planen i en af forårsmånederne.
Mandagen efter den pågældende kvalifikationsturnering kan der søges wildcard til Dansk Mesterskab Elite.
DBHU Bestyrelsen tildeler typisk wildcard, hvis der er tungtvejende grunde til, at det ikke var muligt at deltage i kvalifikationsturneringen.
Der skal anmodes om wildcard via mail til bjarne@9700.dk senest mandagen efter kvalifikationsturneringen.
DBHU GRAND SLAM
Der er følgende retningslinjer for deltagelse i DBHU Grand Slam.
- gratis for U18-spillere
- gratis for spillere uden elitelicens
- gratis for spillere med et betalt DBHU Medlemskab (skal fremvises).
Spillere udenfor ovenstående kategorier skal betale for deltagelse i turneringer tilhørende DBHU Grand Slam.
Turneringsgebyret varierer men vil typisk være mindst 250 kroner.
SPØRGSMÅL
For spørgsmål vedr. ovenstående kan DBHU Bestyrelsen kontaktes på mail til bjarne@9700.dk