Danske placeringer i Malmö Open

af | mar 8, 2008

Bjarne Axelsen deltog lørdag i Malmö Open.


Det var et stærkt felt med mange gode spillere.


Bjarne Axelsen blev efter Round Robin nummer 12.
Dermed skulle han møde nr. 5 David Nordstrøm i play off.


Bjarne Axelsen tabte desværre i 1/8-finalen med 2-4 i kampe.
Kamp 4 og 5 var dog efter forlængelse.
Cifrene blev 6-5, 2-4, 4-1, 2-3f, 3-4f og 0-4.
Det hører med til historien at sejrene over David var de første sejre nogensinde for Bjarne Axelsen mod denne modstander.
David Nordström indrømmede bagefter at han blev lidt nervøs.
Han udtalte bl.a.:
"Da jeg så du kom i finalegruppen i Swedish Masters forstod jeg ikke det kunne være rigtigt, men nu forstår jeg det bedre!"


I B-gruppen tabte Martin Kirchgässner finalen til Erik Noren 2-3 i kampe.
Forinden havde han dog slået Tim Tigges i semifinalen 3-2 i kampe.
Inden dette slog han Ulf Hed fra Eskilstuna i kvartfinalen i B-slutspillet.
"Jeg er tilfreds med min spillemæssige fremgang men bitter over mit finalenederlag", udtaler Martin Kirchgässner til bordhockey.dk
Bl.a. spillede Martin Kirchgässner sin hidtil bedste kamp mod Bjarne Axelsen.
Sidstnævnte vandt kun 4-3 på en flot slutspurt i det sidste minut.
Jesper Madsen blev slået af både Bjarne Axelsen og Martin Kirchgässner.


Turneringen blev vundet af Jonas Bergström som slog Rickard Sjöstedt 4-0 i kampe i finalen.
Det er første turnering Jonas Bergstrøm vinder siden 1992, så stort tillykke fra dansk side.
David Nordström og Kalle Bindekrans delte 3. pladsen.

Martin Arenlind bør også roses.
En flot turnering der resulterede i en 4. plads efter indledende og en 5. plads til sidst.


Danske placeringer:
12: Bjarne Axelsen
18: Martin Kirchgässner
23: Jesper Madsen