Dansk sejr i Adriatic Weekend!

af | okt 29, 2007

Bjarne Axelsen og Anette Engel fra Fremad Eagles deltog i weekenden i to
ubeskrivelige bordhockeyoplevelser.
Slovenian Open 2007 og Zagreb Open 2007.

Begge dage med en stribe fantastisk dramatiske kampe og et i den grad
medlevende lokalt publikum.

I Slovenian Open 2007 blev det en finaleplads for Bjarne Axelsen mod den
lokale Bernard Rjavec men inden da nogle virkelig vanskelige play off-kampe.

I ottendedelsfinalen mod Tim Weisseisen havde Bjarne Axelsen tabt kamp 1 og 2 i bedst af 5-serien men fik vendt slaget og trukket sejren hjem med en
centerfinte 1 sekund inden slutsignalet i den 5. og sidste kamp.

Samtidig scorede Anette Engel til 5-4 mod slovenske Nejc Skrlep ved siden af og slog dermed den slovenske favorit ud allerede i ottendedelsfinalerne.

I kvartfinalen sled Anette Engel uden held mod overraskelsen – ungarske
Barnabas Parkanszki – men tabte 1-3 i kampe.

Bjarne Axelsen besejrede her i tre kampe Uros Matanovic fra Slovenien.
I semifinalen blev det ligeledes en sejr 3-0 i kampe over Kristijan Curkovic
fra Kroatien.

I finalen blev der i 5. og sidste kamp spillet sudden victory i ca. 10
minutter hvor Bernard Rjavec afgjorde kampen og kastede sig vandret igennem lokalet til stor lokal jubel i Kranj i Slovenien, hvor publikum i volumen slog Ruslands VM-publikum med flere alen.

Her blev Anette Engel en overraskende nummer 5.

Dagen efter i Zagreb Open 2007 i Kroatien var det Ungarns tur til at
revanchere en virkelig skuffende turnering i Slovenien.
Magor Papp slog i kvartfinalen Bernard Rjavec ud med 3-1 og derefter Bjarne Axelsen med 3-2 i semifinalerne.

I finalen vandt han over landsmanden Balint Nagy med 5-4 efter sudden
victory i 5. og sidste kamp efter at Balint Nagy ellers var foran 4-0.
Her vandt Bjarne Axelsen bronze med sejr over Kristijan Curkovic fra
Kroatien 3-1 i kampe.
Anette Engel tabte i Zagreb Open 2007 i ottendedelsfinalerne med 1-3 i kampe til Bernard Rjavec og blev nummer 16.

I Zagreb Open 2007 spillede Bjarne Axelsen for anden dag play off mod Uros Matanovic fra Slovenien og vandt med 3-2 i 5. og sidste kamp efter at have ligget under med 1-2 i kampe.

Dette gav et lettelsens og tilbagebetalingens jubeludbrud ud mod tilskuerne
der befandt sig en halv meter fra bordet.

Ubeskriveligt!

Med placeringerne blev Bjarne Axelsen samlet vinder af Adriatic Weekend 2007 mens Bernard Rjavec blev nummer 2 og Kristijan Curkovic nummer 3.