BP Julebuk Cup 2006: Referat

af | dec 20, 2006

BP Julebuk Cup 2006 – ensbetydende med Brønderslevmesterskabet 2006 afdeling 14 – blev tirsdag afviklet i Fremad Eagles klublokaler på Niels Bohrs Plads i Brønderslev.

Det blev ligesom BP Julebuk Cup 2005 en mindeværdig turnering – og ligesom i 2005 med overraskelser undervejs.

I 2005 var det jo Anette Engel der overraskede voldsomt ved at besejre Brian Robert Møller i kampen om tredjepladsen, men denne gang var det faktisk Anette selv der blev offer for en – ihvertfald lille – overraskelse.

Efter sandt drømmespil i BM 2006 afd. 13 hvor Anette Engel nær havde slået Bjarne Axelsen i play off efter en føring på 2-0 i kampe i finalen røg hun denne gang ind i en meget svær indledende pulje hvor det blev til nederlag til både Anders Dodensig og Berthram Jellesen på hhv. 1-2 og 0-3.

Det betød at Anette Engel allerede i kvartfinalen røg ind i Anders Dodensig men her viste hun dog igen formatet – trods voldsomme smerter i ryggen – og hev en sejr hjem med cifrene 4-0 og 2-1.

Bjarne Axelsen spillede det bedste i flere uger – efter den katastrofale exit i United Mistletoe Cup 4 lørdag i Hjørring hvor Christian Eschildsen kom på tværs.

En fin indledende – ubesejret – runde banede vejen for en revancering af nederlaget til Christian Eschildsen hvorefter den stod på kvartfinale mod Peter Nielsen, der gjorde comeback.

Peter Nielsen gjorde det faktisk rigtig fint (har måske været i træningslejr??)

Michael Toft Nielsen spillede også en fin indledende runde og vandt bl.a. med 4-2 over Peter Nielsen og 2-0 over Nicolai Dahl Jeppesen.


Nedenfor ses resultater fra kvartfinaler og fremefter:


Kvartfinaler:
Bjarne Axelsen – Peter Nielsen = 4-0 og 6-0
Michael Toft Nielsen – Nicolai Dahl Jeppesen = 5-1 og 3-1
Berthram Jellesen – Nico Lyksholm = 5-4f og 4-3f
Anders Dodensig – Anette Engel = 0-4 og 1-2

Semifinaler:
Bjarne Axelsen – Anette Engel = 4-2, 3-0 og 5-1
Michael Toft Nielsen – Berthram Jellesen = 1-3, 1-0, 1-2f, 5-2 og 3-1.

Finalen – åben klasse:
Bjarne Axelsen – Michael Toft Nielsen = 3-2, 4-0 og 4-1


Ungdomsklassen – semifinaler:
Anders Dodensig – Nicolai Dahl Jeppesen = 3-2f og 3-1
Berthram Jellesen – Nico Lyksholm = 4-0 og 6-0


Finalen – ungdomsklassen:

Anders Dodensig – Berthram Jellesen = 2-0, 3-2, 1-2, 2-3f og 0-2.


Finalerne i ungdomsklassen var ganske enkelt enestående spændende at kigge på.

Anders Dodensig dominerede de første to kampe hvor han foruden sin fremragende skyffel scorede på centerfinten.

Derefter åd Berthram sig ind i kampen igen – bedst som man troede at han var helt nede i sækken.

I den 4. finale var der forlænget spilletid hvor Berthram Jellesen spillede det modigste og mest afvekslende spil og slutteligt kunne afgøre kampen på en skyffel i bagbanden.

Den samme detalje blev afgørende i den femte og afgørende kamp hvor det også må siges at Berthram Jellesen dækkede op for Anders Dodensigs skyffel på den helt rigtige måde.

Det er uden tvivl Berthrams flotteste præstation nogensinde i en 1-dags ungdomsturnering.

Godt gået!!!!


Fremad Eagles ønsker alle medlemmer og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Vi glæder os til et fortsat godt og gensidigt samarbejde i året der kommer til gavn for vores bordhockeyklub og vores gode samarbejdspartneres virksomheder og foreninger.