Af Bjarne Axelsen
Gennem kommunikation med adskillige danske bordhockeymennesker de seneste dage er det blevet genopfrisket for mig hvor forskellige vi er, og hvorfor misforståelser opstår i det danske bordhockeymiljø.
Nedenfor har jeg skrevet nogle ord om nogle emner.
Emne: Transporthjælp
Hvis man som formand for Fremad Eagles tilbyder spillere hjælp til transport til turneringer i Nordjylland er det fordi vi er vanvittige med bordhockey i Fremad Eagles og jo tjener penge til klubben som vi vil bruge på at udvikle dansk bordhockey med turneringer med alle de bedste danske spillere fra forskellige bordhockeymiljøer.
Det har gennem flere sæsoner været hel normal kutume i Fremad Eagles at vi på denne vis financierer ture til udlandet og andre steder i Danmark for vores spillere.
Vi vil også gerne hjælpe specielt unge spillere fra andre dele af Danmark til at komme til Nordjylland hvor der er flest spillere – og vel også de bedste.
Det er for mange forbundet med latterkramper når man siger dette til dem, for bordhockey er jo bare for sjov og der findes jo ikke sponsorater i denne hobby (sportsgren)
Jo, Fremad Eagles er som enhver anden dansk moderne idrætsforening.
Derimod er vores klub helt anderledes end de fleste bordhockeyklubber – og det gælder ikke kun i Danmark men i hele verden.
Emne: Dansk Kalender
Nå Michael, Nicolai, Anette og Bjarne sidder til møde i DBHU for at snakke om forskellige emner foregår det typisk på den måde at en eller anden har et emne som vedkommende vil bringe op.
De andre lytter og kommer så med deres mening.
Det gælder også dansk bordhockeykalender.
Vi diskuterer hvor turneringer skal placeres, hvordan vi får medieomtale, hvem der gør hvad og hvordan vi planlægger turneringen så Peter Madsen kan nå frem og tilbage på samme dag hvis han skulle dukke op fra Sjælland f.eks.
Også hvordan vi skaffer den billigste pris på overnatning hvis der nu kom 4 der ville overnatte.
Hvad vi kan gøre for at sikre en stor turnering uanset hvor vi spiller.
Andre steder i Danmark – og verden – vil man klaske sig selv på lårene af grin når man læser dette.
Det er jo bare bordhockey!
Hvorfor gider nogle holde møde om det?
Emne: Magt i dansk bordhockey
Magten i dansk bordhockey ligger hos bestyrelsen.
Opnåes der ikke enighed om et emne stemmes der.
I den tid jeg har været formand har alle prøvet at være i mindretal og sådan er demokrati.
Jeg håber inderligt at vi hvert år kan skifte folk ud i bestyrelsen og få nye mennesker ind med nye idéer og måder at gøre tingene på.
Det kræver at vi bakker hinanden op og respekterer, at de der har budt ind på opgaven i bestyrelsen også har retten til at træffe nogle beslutninger.
Emne: Afviklingen af DM
Et af de absolut mest spændende emner siden DBHU blev stiftet i 2004 har været hvordan DM skal afvikles.
Der har været mange meninger.
Det nuværende system er et kompromis.
Det tager både hensyn til dem der kun vil spille få gange om året og dem der gerne vil spille mange turneringer.
De største yderpoler er de der mener at DM skal afvikles over én dag og de der mener der skal være en turnering hver måned året rundt og at alle skal tælle.
I lande som Finland og Sverige er deres nationale mesterskaber over én dag.
Et par gange har en udlænding dog vundet det svenske mesterskab hvorved man faktisk ikke har fået kåret en national mester.
I Tyskland er det tyske mesterskab over én dag men kun for tyskere.
I Ukraine, Rusland og Estland er det nationale mesterskab over flere afdelinger.
I Danmark har vi prøvet flere systemer.
Ved mødet tirsdag den 10. februar 2009 i DBHU blev man for sæson 2009/2010 enige om et system hvor der er 3 Grand Slams der giver 100 points for en sejr og 4 Grand Prixer der giver 50 points for en sejr.
Man kan max. opnå 300 points til DM-stillingen.
Man kan altså nøjes med at spille 3 stk. Grand Slam.
Man kan også vælge at spille 1 Grand Slam + 4 Grand Prixer.
Et meget flexibelt system.
Når der er divergerende meninger om DM skyldes det sikkert at nogle danskere ønsker mange turneringer så spillerne kan udvikle sig m.h.p. VM og EM mens andre ikke ønsker at bruge mere end én dag om året på bordhockey.
Den største danske bordhockeykonflikt handler med andre ord om:
Er bordhockey en årlig sammenkomst eller en sportsgren???
Jeg tvivler på vi nogensinde bliver enige om dette.
Det handler om hvilken bordhockeykultur der findes det pågældende sted.
Emne: Tjene penge til klubben
Havde nogle af os seniorer i klubben ikke valgt at bruge noget af vores tid på at arbejde for klubben var mange ungdomsspillere ganske givet aldrig kommet til udlandet.
Det er urealistisk at forældre til flere børn skal kunne punge ud for ture til Slovakiet, Ungarn, Tyskland, Norge og Överum.
Vi er nogle der går op i bordhockey.
Derfor har vi sagt ja til denne opgave.
Det giver os en masse fede oplevelser sammen.
Vi har nok 1.000 gange fortalt om dette til spillere rundt omkring i verden, og de tror ikke helt på os når vi fortæller det.
På samme vis er det meget vanskeligt at forstå at cirka 500 eller måske 800 børn i Brønderslev Kommune hvert år prøver bordhockey gennem klassemesterskaber i deres respektive skoleklasser……
Hvordan kan de mennesker have tid til det?
Jo, det handler om at planlægge sin tid og udnytte den frihed man har i sit job.
At vi måske på årsbasis kun får 10 eller 15 medlemmer ud af det er for mig utroligt og faktisk skuffende, men når så en respekteret svensk bordhockeyspiller fortæller mig man måske får et nyt medlem hvert år eller 0 i vedkommendes klub er det måske ikke så ringe.
Brønderslev og Fremad Eagles er meget anderledes!
Efterhånden tvivler jeg på at vores koncept kan kopieres.
Det troede jeg på i starten men det kræver enormt meget tid, og det er almindelige familiefædre og mødre jo ikke nødvendigvis i besiddelse af.
Jeg glemmer ikke da Peter Ørum fra sit domicil i Århus i starten af 2004 drønede til Brønderslev en aften om ugen for at sætte plakater op i hele byen.
Når der så kom en person der havde set en plakat var det en sejr 🙂
Lad mig afslutte denne enorme filosofirapport om bordhockey med en erkendelse:
“Eagles adskiller sig fra det normale – ikke andre klubber”
I DBHU er en af de største frustrationer for mange af os at det aldrig for alvor er lykkedes at samle dansk bordhockey.
Sagen er nok den, at det er rigtig svært i Danmark.
Vi er indbyrdes meget forskellige m.h.t. ønsker og tidsforbrug.
I Fremad Eagles træner vi 100 timer fast om året.
Desuden kommer individuelle træninger, hyggeaftener m.v.
Det gør at når vores 7. bedste spiller møder en eller anden ny spiller fra en anden region så vinder vores 7. bedste spiller.
Peter Madsen og Tomas Kjeldsen fra Helsingør er nogle af dem der kan forhindre os i det og derfor er de nogle af de fedeste at spille imod.
Noget af det jeg husker med størst glæde er Kolding Open 2007.
Det er imidlertid to år siden og mange ting har ændret sig.
Ville det kunne lykkes at skabe et bordhockey-Danmark med 10 klubber som møder op til hinandens turneringer?
København, Helsingør, Vejle, Århus, Aalborg, Brønderslev + 4 mere?
Vil folk møde op og hygge sig sammen 6 gange om året?
Det er virkeligheden i Tjekkiet – bortset fra de har 10 turneringer.
Typisk med mellem 60 og 90 spillere…..
DET er drømmen – men er det realitisk og hvad gør vi?
Findes svaret på det – så frem med det!