Bjarne på vej til Ceske Budejovice i Tjekkiet

af | nov 22, 2007

De bedste hilsner fra Hamburg hvor jeg overnatter forud for den tjekkiske
grand prix-turnering Ceske Budejovice Open 2007.

I 2006 lykkedes det at hente en placering som nummer 29 hjem fra denne
hyggelige turnering og det er noget lignende der ganske givet ligger og
venter forude denne gang.

Turneringens ide er dog ikke kun en god placering men udvikling af spillet
samt et par gode dage i selskab med en af de venlige og sympatiske
bordhockeyvenner Tibor Varga som arrangerer turneringen.

Det er meget interessant at skulle deltage i hele opbygningen af denne
turnering og sikkert noget man kan bruge fremover ved afvikling i Danmark,
hvor det dog ikke ofte er 70-80 spillere der stiller til start som det let
kan blive i Tjekkiet.

Vi ser frem til turneringen hvor det desuden bliver til et gensyn med Vaclav
Pikl der for en uge siden besejrede Bjarne Axelsen i finalen i den ungarske
turnering Orczy Open 2007.