Bjarne Axelsen i World Tour-finale

af | mar 1, 2008

Michael Toft Nielsen sikrede sig 95 points mere til verdensranglisten i kraft af en placering som nummer 6 i Swiss Open 2008 mens Bjarne Axelsen kom i finalen hvor det dog blev til nederlag til verdens nummer 6 Michal Hvizd.

Samtidig var det aldrig sket inden Swiss Open 2008 at 100 % af de danske spillere kom i play off, men det skete denne gang, eftersom Bjarne Axelsen, Michael Toft Nielsen og Anette Engel blev nummer 2, 6 og 8 efter indledende runde.

I ottendedelsfinalerne vandt Michael Toft Nielsen med 4-0 i kampe over David Hasler fra Schweiz.
Bjarne Axelsen vandt ligeledes 4-0 over Michael Schmidt.
Anette Engel havde en vanskelig opgave i den velspillende og dygtige defensivspiller Simon Hasler og tabte 1-4 i kampe.

I kvartfinalerne spillede Michael Toft Nielsen for anden gang nogensinde play off-kvartfinale mod Vaclav Pikl fra Tjekkiet.
Det blev en vanskelig opgave.
Vaclav Pikl vandt 4-0 i kampe men Michael var dog godt med i den 3. kamp.
Med sjettepladsen er der dog 95 points ekstra til verdensranglisten for Michael som sandsynligvis bliver placeret omkring nummer 448-451 tirsdag.
Hans absolut bedste placering nogensinde……

Bjarne Axelsen vandt efter en del problemer i den anden kamp sammenlagt med 4-1 i kampe over Claudio Brandellero fra Schweiz.

I semifinalerne vandt Michal Hvizd sikkert 4-0 i kampe over Jean Claude Klaus, der denne gang blev bedste spiller fra Schweiz.
Han er desuden 8-dobbelt schweizisk mester.
Bjarne Axelsen vandt 4-2 i kampe over Vaclav Pikl fra Tjekkiet.

Kamp 1 og 2 blev sikkert vundet med 4-2 og 5-4.
I den anden kamp scorede Vaclav Pikl to gange indenfor det sidste halve minut og reducerede derved men sejren var aldrig i fare.
Kamp 3 og 4 blev mere taktiske.
Her vandt Vaclav Pikl med 2-1 og 3-2.

I kamp 5 og 6 var der denne gang absolut ingen tvivl.
Bjarne Axelsen vandt sikkert med 4-0 og 3-0 og finalepladsen i en World Tour var hjemme.

I finalen var der ikke noget at stille op.
Michal Hvizd – nummer 6 i verden – var bare bedre.
Han vandt sikkert 4-2, 3-2 efter sudden victory, 7-2 og 5-2.


Dermed de bedste hilsner til The Eagles i Danmark fra dem i Schweiz.