Axelsen vandt Swiss Open 2015

af | okt 17, 2015

Bjarne Axelsen vandt Swiss Open 2015
Guldet i den schweiziske World Tour hjemført for 3. år i træk

Efter sejr i finalen mod Jakub Sládek fra Tjekkiet lykkedes det Bjarne Axelsen, der nu repræsenterer den svenske klub Borlänge Bordshockey, at vinde Swiss Open for tredje år i træk og for fjerde gang i alt.
I 2007 blev Etienne Flore (Schweiz) besejret i finalen.
I 2013 Vaclav Pikl (Tjekkiet).
I 2014 Jean Claude Klaus (Schweiz).
I 2015 som nævnt Jakub Sládek (Tjekkiet).

I semifinalen vandt Bjarne Axelsen over Jean Claude Klaus fra Schweiz med 4-1 i sæt, mens det blev 4-0 mod Juri Artamonov (Estland) i kvartfinalen. 

Valentin Dietze (Tyskland) blev besejret 4-1 i ottendedelsfinalen. 

 
Finalen var særdeles spændende. 
Bjarne Axelsen vandt de to første sæt med henholdsvis 3-2 og 2-0.
Første sæt blev afgjort på en ripost efter en centrifuge bare to sekunder før tid.
Jakub Sládek vandt tredje sæt 1-0 på et mål scoret efter 5 sekunder. 
Både 4. og 5. sæt blev også meget tætte. 
Jakub Sládek førte i 4. sæt indtil 2 sekunder før tid, hvor Bjarne Axelsen udlignede til 4-4.
I forlængelsen afgjorde Bjarne Axelsen kampen på en centerfinte.
5. sæt blev endnu mere spændingsmættet.
Sættet sluttede 0-0, og dermed var der igen dømt forlænget spilletid. 
Efter knap to minutters forlængelse scorede Bjarne Axelsen det afgørende mål på en centrifuge, og dermed var sejren i Swiss Open en realitet for 3. år i træk og for 4. gang ialt.
 

Anette Engel blev nummer 9

Anette Engel (Fremad Eagles) deltog også i turneringen og opnåede en acceptabel 9. plads.

Efter en hård round robin, hvor Anette Engel fik en fin 7. plads, mødte hun i ottendelsfinalerne Juri Artamonov (Estland), hvor det blev til et nederlag på 0-4 i sæt.
 
 
Play off-statistik:

1/8-finale:
Bjarne Axelsen – Valentin Dietze (Tyskland) = 4-1 (6-0, 0-2, 2-0, 4-3, 5-2)

1/4-finale:
Bjarne Axelsen = Juri Artamonov (Estland) = 4-0 (4-2, 2-1, 3-2f, 3-1)

1/2-finale:
Bjarne Axelsen – Jean Claude Klaus (Schweiz) = 4-1 (5-1, 2-0, 2-4, 5-4f, 5-1)

FINALEN:
Bjarne Axelsen – Jakub Sládek (Tjekkiet) = 4-1 (3-2, 2-0, 0-1, 5-4f, 1-0f)

 

Finalen i Swiss Open 2015
Bjarne Axelsen (Danmark) til venstre møder Jakub Sládek (Tjekkiet)


Podiet i Swiss Open 2015
Til venstre sølvvinder Jakub Sládek (Tjekkiet)
I midten guldvinder Bjarne Axelsen (Danmark)
Til højre bronzevinder Vaclav Pikl (Tjekkiet)


 

 

Lausanne, lørdag den 17. oktober 2015.