Dansk guld i Swiss Open 2014
Bjarne Axelsen vandt Swiss Open for tredje gang (2007, 2013, 2014), da han lørdag besejrede Jean Claude Klaus fra Schweiz i en overraskende finale i den 8. udgave af Swiss Open.
I semifinalerne havde Bjarne Axelsen vundet over Vaclav Pikl (Tjekkiet) med 4-1 i sæt mens Jean Claude Klaus endnu mere overraskende sendte Jakub Sladek (Tjekkiet) ud af turneringen med 4-3 i sæt.
Dermed mødtes Bjarne Axelsen og Jean Claude Klaus i finalen i Swiss Open 2014.
Det blev en sejr til Bjarne Axelsen på 4-1, 4-3 efter forlænget spilletid, 4-1 og 4-3.
Bjarne Axelsen vandt hermed Swiss Open 2014.
Bronzemedaljen gik til Jakub Sladek (Tjekkiet), som i en tæt og medrivende bronzekamp fik nedkæmpet Vaclav Pikl (Tjekkiet) med 3-2 i sæt.
I kvartfinalen besejrede Bjarne Axelsen med 4-1 i sæt Rolf Locher (Schweiz), mens det i ottendedelsfinalen blev en sejr på 4-0 i sæt mod Thony Restel (Tyskland).
Michael Toft Nielsen, der repræsenterer Kältestarre 83 fra Sauerland i Tyskland, var meget tæt på at besejre den senere finalist – Jean Claude Klaus (Schweiz) – allerede i ottendedelsfinalerne.
Michael Toft Nielsen var således ude i forlænget spilletid i 7. og afgørende sæt, hvor det lykkedes Jean Claude Klaus at afgøre kampen på en ripost og dermed vinde 4-3 i sæt.
Senere besejrede Jean Claude Klaus sin landsmand Etienne Flore (Schweiz) med 4-0 i sæt i kvartfinalen og altså i semifinalen overraskende Jakub Sladek (Tjekkiet) med 4-3 i sæt, før det i finalen blev et nederlag på 0-4 i sæt mod Bjarne Axelsen (Danmark).
Bjarne Axelsen og Michael Toft Nielsen tilbragte banketten med Michael Toft Nielsens klubkammerater fra Kältestarre 83, Linus Restel og Thony Restel i det hyggelige centrum af Bern.
Michael Toft Nielsen i kamp mod Jakub Sladek (Tjekkiet)
Finalen i Swiss Open 2014
Jean Claude Klaus (Schweiz) mod Bjarne Axelsen (Danmark)
Bjarne Axelsen vandt 4-0 i sæt
Podiet i Swiss Open 2014:
I midten guldvinder Bjarne Axelsen (Danmark)
Til venstre sølvvinder Jean Claude Klaus (Schweiz)
Til højre bronzevinder Jakub Sladek (Tjekkiet)
Bern, lørdag den 25. oktober 2014.