Axelsen fra Eagles til 1 & 1

af | jan 30, 2013

Onsdag den 30/1 2013


 


Fra Fremad Eagles til 1 & 1 International Tablehockey Team



 


Efter 150 udenlandske turneringer som repræsentant for Fremad Eagles Bordhockey, 69 medaljer – herunder 38 guldmedaljer – hvoraf ITHF World Touren tegner sig for 19 guld, 7 sølv og 5 bronze samt 9 individuelle danske mesterskaber og 83 guld i DBHU Grand Prix har Bjarne Axelsen sagt tak for samarbejdet som repræsentant for Fremad Eagles Bordhockey på ITHF World Ranking.


Den p.t. bedste danske spiller på verdensranglisten skifter til den nystiftede internationale klub 1 & 1.


1 & 1 består på stiftelsesdagen den 23/1 2013 af Bjarne Axelsen fra Danmark, Bernard Rjavec, Uros Matanovic og Tim Weisseisen fra Slovenien og Reggie Stefaniszyn fra Canada.


Bjarne Axelsen og Bernard Rjavec der er stifterne bag klubben fortæller samstemmende til bordhockey.dk at klubben i høj grad adskiller sig fra allerede eksisterende bordhockeyklubber.


Under turneringerne vil man gøre alt for at bakke hinanden op i forsøget på at klare sig så godt som muligt.


 


1 & 1 er ikke kun bordhockey


Udenfor turneringsarenaen skal man som spiller besidde lysten og evnen til at indgå i et socialt fællesskab hvor man lærer hinanden at kende som mennesker og venner, hvorved 1 & 1 bliver andet og mere end en bordhockeyklub.


Klubben vil sammen arrangere ture til turneringer.


Under disse turneringer skal der aktivt prioriteres at tilbringe tid sammen efter turneringerne, hvorved et dybt fællesskab og venskab kan udvikles.


Disse værdier skal sikres ved at ethvert nyt medlem skal godkendes af samtlige eksisterende medlemmer for at vedkommende kan blive en del af holdet.


Holdet har ikke en målsætning om at vinde et bestemt antal turneringer eller medaljer.
Topprioriteten er at sikre et stærkt fællesskab spillerne imellem til brug både under og efter de turneringer man måtte deltage i.
Desuden planlægger spillerne andre initiativer sammen end deltagelse i bordhockeyturneringer.


 


Det sportslige arbejde hos ørnene er gjort færdigt


Bjarne Axelsen udtaler om sit farvel til Fremad Eagles på verdensranglisten:


“Jeg har repræsenteret Fremad Eagles på verdensranglisten i 9 år pr. 22/1 2013 og har vundet mere til klubben end nogen anden spiller i hele verden har vundet af forskellige udenlandske og indenlandske medaljer. Det er sundt at fokus flyttes fra mig og til de nu 4 bedste spillere i klubben, nemlig Anette Engel, Anders Dodensig, Michael Toft Nielsen og Mathias Jacobsen”


“Jeg er stadig formand for Fremad Eagles Bordhockey og vil sikre at klubben også i fremtiden kan virke som dansk bordhockeys absolutte lokomotiv – både sportsligt og økonomisk”


“1 & 1 er et internationalt hold og et helt anderledes projekt end Fremad Eagles og jeg ser frem til i fremtidige turneringer at repræsentere et hold hvor holdnavnet kan udtales og tænkes på hvert et sprog verden over”, siger Bjarne Axelsen.