Axelsen fik tjekkisk bronze for hold

af | maj 28, 2011

Dansker del af bronzeeventyr i tjekkisk holdmesterskab 2011.


Sammen med Gladiators Plzen vandt Bjarne Axelsen i weekenden bronze i det tjekkiske mesterskab for hold 2011.
Det tjekkiske mesterskab for hold blev arrangeret for 21. gang.


Gladiators Plzen vandt samtlige kampe i indledende runde og tabte kun en enkelt kamp i semifinalepuljen.


Dermed blev holdet nummer 2 i den ene semifinalepulje og skulle op mod nummer 3 fra den anden semifinalepulje i kvartfinalerne.


Det blev de gode bekendte af dansk bordhockey – THC Stiga Svitavy 93.


De blev besejret med 12-9.
THC Stiga Svitavy bestod af David Smid, Michal Zunka, David Brdicek, Radim Nevrlik, Karel Konecny og Robert Jez.


I semifinalen tabte Gladiators Plzen uheldigvis til de senere tjekkiske mestre fra THC Stiga Elites med Petr Tmej, Michal Hvizd, Jakub Sladek, Miroslav Ramsak, Ladislav Tmej og Jan Sladek.


I bronzekampen var Gladiators Plzen ikke favorit da modstanderen var Trinec med den mangedobbelte tjekkiske mester og vinder af Tjekkisk Grand Prix Lukas Turon som kaptajn for et hold der desuden talte spillere som Tomas Waclawek, David Cibulka, Jiri Cibulka og Petr Turon.


Her vandt Gladiators Plzen overraskende sikkert med 15-9.
Bjarne Axelsen besejrede bl.a. Lukas Turon med 3-2.
Efter 1. runde var Gladiators Plzen foran med 5-0.
Her havde Martin Zenisek besejret Lukas Turon.


Samlet blev sejren i bronzekampen 15-9.
Dermed var bronzemedaljerne hjemme.


Gladiators Plzen bestod af Martin Zenisek, Vaclav Pikl, Hynek Nechutny, Pavel Plesak, Leos Hvizd og Bjarne Axelsen.



Fra Fremad Eagles Bordhockey et stort tillykke!


 



De 2 fotos viser fra venstre:
Bjarne Axelsen, Leos Hvizd, Pavel Plesak, Vaclav Pikl, Hynek Nechutny og Martin Zenisek.