Bjarne Axelsen fra Fremad Eagles Bordhockey blev den anden vinder af Axel Adler Trophy 2006 i Berlin. Turneringen som i 2005 blev vundet af svenske Bjorn Soderstrom fra Stockholm blev denne gang en kamp mellem tyske Tim Tigges og danske Bjarne Axelsen i finalen.
Finalerne blev uhyre interessante og fik dramatikken frem.
I kamp 1 var Tim Tigges foran med 1-0 efter en scoring efter 30 sekunder men 40 sekunder inden de fem minutter var forbi scorede Bjarne Axelsen til udligning 1-1. Scoringen sat ind via en skyffel og det var samme recept der 10 sekunder inden kampen var forbi sikrede sejren med cifrene 2-1.
I kamp 2 kom Tim Tigges foran tidligt med 1-0 men her udviklede kampen sig lidt anderledes.
Med et minut tilbage var Bjarne foran med 3-2 og sejren skulle antageligvis kunne sikres men med en flot scoring til 3-3 (centrifuge) fik Tim udlignet.
Med 5 sekunder tilbage scorede Bjarne Axelsen imidlertid igen til slutresultatet 4-3 (forulempning)
Dermed var sejren i anden udgave af Axel Adler Trophy hjemme.
Anette Engel blev nummer 4 med et nederlag til Bjarne Axelsen i semifinalerne mens det blev til en kneben sejr til Norbert Luck fra Tyskland i kampen om tredjepladsen.