2 nye bordhockeyklubber

af | okt 8, 2004

To nye bordhockeyklubber har set dagens lys. Rødovre Pink Bunnies og Black Ravens Bordhockey Vejgaard. Jesper Fosgaard er kontaktperson for de interesserede i Rødovre og nærmeste omegn, mens Bjarne Sørensen er formand for Black Ravens i Vejgaard.


Bjarne Sørensen udtaler til bordhockey.tk, at klubbens målsætning er at sikre sig medaljer ved DM for hold i november måned og på længere sigt at udbrede kendskabet til bordhockey i Aalborg og omegn.


Bjarne Sørensen og Michael Toft fra Black Ravens Bordhockey Vejgaard har hidtil spillet for Fremad Eagles, og de udtaler begge samstemmende at de fortsat vil repræsentere Fremad Eagles og deltage i Brønderslevklubbens klubmesterskaber den 30. oktober og 6. november, men at de agter at gøre alt hvad de kan for at drille de nordjyske rivaler Fremad Eagles Brønderslev og Frederikshavn BK i kampen om det danske mesterskab for hold.


Her på bordhockey.tk ser vi med spænding frem til den øgede konkurrence på klubsiden her i det nordjyske og glæder os over at bordhockey nu også for alvor er slået igennem i det københavnske i kraft af stiftelsen af Rødovre Pink Bunnies.