150 DBHU Grand Prix-guld i træk! (Interview med Bjarne Axelsen)

af | jun 15, 2021


Voldsom milepæl!
150 DBHU Grand Prix-guld i træk!
Bjarne Axelsen giver interview til bordhockey.dk
Med sejren for nylig i Dansk Mesterskab 2021 Elite nåede den danske bordhockeyspiller Bjarne Axelsen en voldsom milepæl:
150 guld i træk i DBHU Grand Prix!

I den forbindelse har bordhockey.dk bedt Bjarne Axelsen om et interview.


Spørgsmål fra Mohamad Alian:
Hvordan kan du bevare motivationen, når du har vundet så mange turneringer?

Svar:
Det har også i perioder været en udfordring men ikke på det sidste.
Jeg har tidligere spillet en del udenlandske turneringer.
I perioder hvor det er blevet til sejre i Schweiz, Slovakiet, USA, Canada, Tyskland m.m. har jeg ofte været lidt mæt. 
Dels pga. mange turneringer men nok også af at sidde mange timer i bus, tog og fly.
Specielt de sidste to år under Covid-19 har jeg dog glædet mig til mange af turneringerne.
Hvad angår DM Elite er det altid noget specielt for mig.
Jeg har noget at forsvare.
I denne turnering kan man nok sammenligne min følelse med den, som Mathias Jacobsen eksempelvis står med i DM U25.
Man er favorit – JA! – men alligevel er man den, alle ønsker at besejre.


Spørgsmål fra Yousef Alhazwani:
Hvad er den fedeste sejr, du har fået?

Svar:
Bortset fra DM Elite, som altid har været noget specielt, så har jeg nydt hver gang jeg første gang har vundet en turnering i et nyt land.
Det har også været sjovt at spille 9x DM i 9 forskellige byer.
U. S. Open 2009, 2011 og 2013 var alle fede turneringer.
Montreal, Canada har været fede turneringer med supergode spil og overraskelser.
Min holdkammerat Michael Toft Nielsen har også altid været meget motiveret i Montreal.
Bergen Open 2013, Slovenia Open 2010 og 2011, Väderstad Kupa 2010 i Ungarn osv. er også gode minder.
Der har været virkelig mange gode oplevelser med udenlandske turneringer.


Spørgsmål fra Szymon Witulski:
Kan du bedst lide turneringer med pengepræmier eller pokaler?

Svar:
Det kommer faktisk lidt an på, hvilke turneringer vi snakker om.
I DM Elite betyder det noget for mig, at vi kæmper om et flot synligt bevis på titlen som Dansk Mester.
Det er også derfor, DBHU prioriterer, at der skal være en flot pokal til vinderen af eksempelvis DM U25.
Der skal være noget at kæmpe om.
I andre turneringer i DBHU Grand Prix betyder det ikke så meget for mig, om det er det ene eller det andet.
Da jeg stadig spiller og gør mit bedste for at slutte højt, så er jeg faktisk glad for, at der ikke altid spilles om pokaler.
Desuden er pengepræmier med til at motivere en anden gruppe af spillere.

Spørgsmål fra Anette Engel:
– Hvor mange sejre tror du, at du kan nå op på, inden du bliver brudt?

– Har du følt dig presset og tænkt, at nu når du ikke milepælen med de 150 sejre i træk?

– Hvordan føles det at vinde så mange sejre i træk?
Føler man sig lidt uovervindelig?

– Har andre i verden denne milepæl eller er det en verdensrekord?

– Du er blevet far for nylig…. hvordan opretholder man formen med et lille barn derhjemme også?

– Du har spillet på dette niveau siden 2004 hvor klubben blev oprettet. 
Hvor længe vil du fortsætte og begynder alderen at sætte sine spor på spillet frem for tidligere?
Svar:
Jeg har simpelthen ingen anelse om, hvor mange sejre jeg kan nå, før jeg bliver brudt.
Det handler ikke kun om mine modstandere men også om, at det ikke er alle turneringer, som er lige motiverende for mig.
Når det gælder visse turneringer, vil jeg gøre mit bedste, og så længe motivationen er der, vil jeg gøre mit bedste hver gang.

Jeg har egentlig ikke følt mig presset på det seneste.
Da jeg nåede 100 guld i træk, havde jeg ikke et mål om at nå flere.
Da jeg nåede 140, tænkte jeg da, at det kunne være meget sjovt at nå 150.


Jeg føler mig aldrig uovervindelig, og det er måske lidt af forklaringen.
Uanset om modstanderen hedder Toft Nielsen, Engel, Jacobsen eller Witulski, undervurderer jeg aldrig min modstander.
Jeg kender deres kvaliteter, og jeg kommer ikke til at stå på et bord og råbe “Nobody Can Beat Me!”

Verdensrekord….. ja, det er en ubetinget verdensrekord.

Efter vi har fået Gabriel (30. september 2020) har jeg faktisk følt mig endnu mere rolig i diverse konkurrencesituationer.
Bordhockey er kun for sjov.
Det er sjovt at vinde, men det er ikke liv eller død, hvis jeg ikke vinder.
Jeg har ikke trænet intensivt, men jeg arbejder meget mentalt, og det hjælper mig ofte.

Jeg har ikke planer om at stoppe, men mit fokus i Danmark bliver i rækkefølge DM Elite, DM Hold + Double og DBHU Grand Slam.
Jeg kommer ikke længere til at deltage i 14 stk. DBHU Grand Prix hvert år.
Hvis nogen ønsker at arrangere turneringer udover DBHU Grand Slam, så er chancen der for at bryde min stime, uden at jeg gør modstand 🙂 
Efter visse turneringer kan jeg mærke kroppen (ryg, skuldre, nakke).
Det er helt normalt og kun en sund følelse, hvis det ikke er alt for voldsomt.
Til gengæld er man – på nogle punkter – mere rutineret, når man er 40 år.
Alderen har både positive og negative konsekvenser.


Spørgsmål fra Mathias Jacobsen:
konsekvenser.
Hvordan føltes det at have opnået en så stor bedrift som det er at have vundet 150 grandprix-guld i streg?

Hvilken turnering husker du bedst? Og hvorfor er netop den turnering speciel?

Hvordan har du oplevet dansk bordhockey gennem årene, hvor du har regeret på tronen?

Hvad med karrieren? Hvad er næste skridt?

Hvad synes du selv, din største bedrift i årenes løb har været?

Hvem ser du som up-coming overtager af regentpladsen?

Svar:

150 guld i træk i DBHU Grand Prix:
Det er jo en lidt vild følelse.
Man skal huske at sætte pris på det og måske også fejre det på en eller anden måde.
Inden det blev nævnt til ceremonien efter Vendsyssel Masters 2021, havde jeg netop vundet nummer 151.
Man skal nogle gange huske at stoppe op og tænke lidt over præstationerne.
Efter DM 2021 Elite var der vist ikke rigtigt nogen, der var opmærksomme på det.
Dermed kom den egentlige omtale kom først til den efterfølgende turnering – Vendsyssel Masters 2021.

Af de seneste 151 turneringer husker jeg specielt Trophy of Denmark 2013, hvor jeg mødte Vaclav Pikl (Tjekkiet) i finalen
Finalen blev spillet som tre vundne til 9 mål.
Det varede næsten to timer og var en uforglemmelig oplevelse.
Der kunne man vitterligt tale om en tenniskamp.
– Danish Masters 2020, hvor min søn Gabriel første gang var med på podiet, 
– Dansk Mesterskab 2021 Elite, hvor milepælen blev nået med finale mod Anette.
(Hun fik iøvrigt samme dag sin medalje nummer 150 i DBHU Grand Prix).
– Vendsyssel Masters 2021, hvor bedriften første gang blev omtalt, husker jeg også som specielle og gode minder.

Dansk bordhockey fra marts 2008 til juni 2021:
Vi har haft perioder med hård konkurrence og en masse dygtige spillere.
Specielt de hårde interne ungdomskampe mellem Anders Dodensig, Nico Lyksholm og Mathias Jacobsen har givet en masse underholdning.
Der har dog også været perioder, hvor det – for mig – har knebet meget med motivationen (2014 og 2015).
Det hjalp meget på min motivation, at jeg blev lærer på Skolegades Skole i oktober 2015.
På den måde fik vi åbnet døren for en masse udenlandske spillere med bopæl i Danmark.
Det har hjulpet vores miljø gennem de seneste år.
I fremtiden skal andre end mig gøre det hårde arbejde med rekrutteringen af nye spillere.
Denne opgave har jeg løst forfra mange gange gennem de sidste 18 år.
Det ER hårdt arbejde med mange kedelige gentagelser (og skuffelser).

Karrieren:
For at være fuldstændig ærlig har jeg ikke længere mål for karrieren.
Det skulle da lige være igen at vinde Svensk Holdmesterskab, denne gang sammen med Björkhagen Rangers.
Et sådant mål ville kunne motivere mig.
Mit mål fra 2005-2015 var at vinde turneringer i så mange forskellige lande som muligt.
Det lykkedes i høj grad.
I starten håbede jeg bare at vinde én World Tour.
Det er dog blevet til lidt flere og den øjeblikkelige verdensrekord med 36 guld, 10 sølv og 8 bronze.
Det er jeg virkelig tilfreds med.

Min største bedrift:
Det er nok at hjælpe DAJM til at vinde den ikoniske turnering Svensk Mesterskab for hold i 2012.
Det var en enestående oplevelse.
I samme by – Stockholm – besejrede jeg i Swedish Masters 2011 den senere verdensmester Atis Silis (Letland) med 4-0 i ottendedelsfinalen.
Det var en kæmpe sensation og selvfølgelig noget, man aldrig glemmer.
Sejren i Detroit 2013 over legenden Kenny Dubois i finalen var også speciel og en kamp, der skulle håndteres.
I Slovenia Open 2011 blev jeg bedre og bedre i løbet af turneringen.
Sejr på 4-3 over Uros Matanovic (Slovenien) i semifinalen. 
En stensikker sejr i min måske bedst spillede finale nogensinde mod Michal Zunka (Tjekkiet).
Denne præstation var en stor overraskelse for mig.
Der er meget at tænke tilbage på….. 🙂


Up-coming regent: 
Det er ret åbenlyst, nemlig en af de unge spillere.
I U25-kategorien er Mathias Jacobsen allerede på et stabilt højt niveau.
De næstbedste – Szymon Witulski, Mohamad Alian, Yousef Alhazwani – skal arbejde ihærdigt for at nå samme niveau.
Spørgsmålet er jo så, om de er villige til det.
Eneste udefrakommende rival til Mathias Jacobsen er et overraskende comeback til Anders Dodensig.
Han er mentalt stærk nok til at håndtere både medgang og modgang.
Vi har haft en perlerække af talentfulde spillere i tidens løb.
For at sige det lidt hårdt – og ærligt – så nytter det dog ikke noget at rende hjem og klynke, hvis det ikke er gået, som man håbede.
Man skal kunne vende modgang mod sig selv frem for at konkludere, at det er alle andres skyld.
Mange har en tendens til at skyde skylden på modstandere, dommere og spil, hvis man ikke hurtigt opnår det ønskede resultat.
I mine øjne er der kun én farbar vej.
Find et spejl og bliv så stående og find den reelle årsag!



Kan være et billede af 1 person, står og mur