Sølv til Axelsen i Kosice Open 12

af | okt 13, 2012

Kosice Open 2012
Lørdag den 13. oktober 2012


 


Lørdag d. 13 oktober var der World Tour i Kosice, Slovakiet.
Kosice Open 2012 blev domineret af spillere fra Slovakiet + en enkelt dansker.

Bjarne Axelsen deltog nemlig for første gang i Kosice Open som World Tour.


Der blev spillet alle mod alle og Bjarne Axelsen sluttede 2.
De 16 bedste gik videre til play off, hvor der blev spillet bedst af 7, altså til 4 vundne sæt.


Bjarne Axelsen spillede overbevisende i både ottendelsfinalen og i kvartfinalen, hvor der blev hamret derudaf for fuld skrue, hvilket gav nogle underholdende kampe i et højt tempo.
Dette var dog også muligt, da spillene var bedre end nogensinde før set til en turnering i Slovakiet.
Det var ganske enkelt rigtig gode bordhockeyspil.


Der var sat 4 nye borde til side, som først blev benyttet, da man nåede til kvartfinalerne, og her var der iøvrigt lavet en speciel arena med bander til alle sider bestående af STIGA bordhockeykasser.
Fremragende!


I semifinalen fik Bjarne Axelsen særdeles hård modstand fra den velspillende Tomas Zamutovsky, der lignede en vinder men så pludselig i kamp 5 og 6 ikke kunne få spillet til at glide.


I finalen var Imrich Blasko ganske enkelt for god.


Bjarne Axelsen gav ham god modstand og vandt to kampe, og med en sejr i forlængelsen i den 6. kamp ville det være blevet et drama, men den gik ikke.
Imrich Blasko afgjorde forlængelsen i den 6. kamp på en af sine utallige centerfinter.


Det forlyder fra Kosice i Slovakiet, at Bjarne Axelsen er meget godt tilfreds med at få sin første World Tour-medalje i sæson 2012/2013.


Turneringen var særdeles velorganiseret.
Der var kaffe, the og vand ad libitum, lækre kager og folk der sørgede for at alt forløb perfekt.
Desuden en tavle med info om alle spilleregler, hvilket mange organisatører på World Touren kunne lære noget af.


12 points til Kosice Open 2012!!!


 




Play Off:




Ottendedelsfinalerne:
Imrich Blasko – Milan Milkov = 5-1, 5-3, 5-0, 4-0 (4-0)
Bjarne Axelsen – Miroslav Macej = 5-2, 5-3, 7-3 og 7-1 (4-0)
Tomas Zamutovsky – Stefan Ivan = 5-4, 6-1, 4-3f, 3-2f (4-0)
Daniel Mitro -Stefan Barna = 5-2, 5-4, 4-0, 6-0 (4-0)
Miroslav Ramsak – Miriam Ramsakova = 3-1, 4-3f, 5-4, 4-3 (4-0)
Karol Hudec – Jaroslav Petrek = 2-1f, 4-5, 3-2, 2-4, 6-5f, 1-8, 1-5 (3-4)
Michal Mitro – Michal Samol = 4-3, 2-7, 5-2, 7-1, 7-1 (4-1)
Tomas Hudec – Michal Pancak = 3-1, 3-2f, 2-4, 2-3f, 5-2, 3-4f, 7-3 (4-3)




Kvartfinalerne:
Imrich Blasko – Tomas Hudec = 3-1, 6-1, 4-0, 4-0 (4-0)
Bjarne Axelsen – Milan Mitro: 3-1, 5-3, 5-1 og 8-2 (4-0)
Tomas Zamutovsky – Jaroslav Petrek = 2-3, 8-6, 3-2f, 2-3, 3-2f, 6-1 (4-2)
Daniel Mitro – Miroslav Ramsak = 0-1f, 2-7, 0-4, 3-4f (0-4)




Semifinalerne:
Inrich Blasko – Miroslav Ramsak = 4-0, 2-0, 3-0, 3-0 (4-0)
Bjarne Axelsen – Tomas Zamutovsky = 4-3, 1-2, 5-3, 0-3, 3-1 og 5-1 (4-2)


 


Kampen om bronzemedaljen:
Tomas Zamutovsky – Miroslav Ramsak = 4-0, 5-2, 3-2f, 3-2 (4-0)


 


Finalen:
Bjarne Axelsen – Imrich Blasko: 2-0, 0-5, 1-5, 0-2, 5-0 og 3-4f (2-4)


 


Foto af top 4 i Kosice Open 2012:
Fra venstre Bjarne Axelsen, Imrich Blasko og Tomas Zamutovsky.
Siddende forrest nummer 4, Miroslav Ramsak.



 


Brønderslev er kendt i Slovakiet
Bemærk den røde spilletrøje på ungdomsspiller Samuel Ferko