Spillere på kontrakt

af | jun 27, 2009

Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev er i fuld gang med at lave nye kontrakter med elitespillerne.

Nicolai Dahl Jeppesen og Nico Lyksholm har allerede indgået kontrakter for sæson 2009/2010.

Det samme gælder Anette Engel.

"Jeg er glad for at der allerede på nuværende tidspunkt er gang i forlængelserne", siger formand for Fremad Eagles Bjarne Axelsen.

"Vi så under verdensmesterskaberne hvor godt vores unge talenter spillede, og specielt Nico Lyksholm var jo imponerende i den åbne klasse med en flot placering som nummer 89 og dermed næstbedste dansker", siger Bjarne Axelsen.

"I ungdomsklasen var Anders Dodensig virkelig godt spillende og slog jo på imponerende vis europamester Ahti Lampi fra Finland", tilføjer Bjarne Axelsen.

"Anders Dodensig har ikke indgået endnu men det er sandsynligvis kun en formalitet", siger Bjarne Axelsen.

"Vi håber også at Berthram Jellesen for anden gang samt Mathias Hansen for første gang er villige til at indgå kontrakter, da de er spillemæssigt kvalificerede til det", siger Bjarne Axelsen.


"Desuden har vi en aftale med Michael Toft Nielsen, som ganske vist er skiftet til BHK Lokomotiv men som alligevel er tilknyttet vores klub bl.a. med vigtigt arbejde for klubben", siger Bjarne Axelsen.

"Desuden ser fremtiden for klubben lys ud da der er endnu flere dygtige spillere på vej bl.a. tvillingerne Ida og Mie Dodensig samt den kun 8-årige Victor Bodilsen, og vi håber også at de to andre unge piger Cecilie og Emilie Lyksholm hænger ved, så vi kan fortsætte den markante fremgang på kvindesiden", siger Bjarne Axelsen.