Tal og oplevelser fra Bembel Cup

af | feb 4, 2008

Fra den hårde tyske turnering Bembel Cup 2008 i Rodgau-Dudenhofen ved Frankfurt som Anette Engel og Bjarne Axelsen i weekenden deltog i er der samlet lidt statistik:



  • Anette Engel 
    indledende runde: 
    32 sejre – 3 uafgjort – 11 nederlag.
    5. pladsen højeste placering nogensinde i en tysk turnering.
    Play Off:
    Sejr i ottendedelsfinalen 3-1 i kampe over Sitting Bull
    Nederlag i kvartfinalen 0-3 i kampe til Der Joe



  • Bjarne Axelsen:
    Indledende runde:
    44 sejre – 1 uafgjort – 1 nederlag
    3. tyske sølvmedalje
    Play Off:
    Sejr i ottendedelsfinalen 3-0 i kampe over Igor Lechner
    Sejr i kvartfinalen 3-0 i kampe over Vladimir Vedernikov
    Sejr i semifinalen 3-0 i kampe over Der Joe (Joachim Klang)
    Nederlag 2-4 i kampe i finalen til Tim Tigges


Desuden er det så vidt vides med Fremad Eagles måske begrænsede kendskab til bordhockeyhistorien første gang nogensinde at en spiller har fået en finger til at sidde fast i et bordhockeyspil.

Dette skete i den første semifinale mellem Bjarne Axelsen og den 5-dobbelte tyske mester Joachim Klang (Der Joe) hvor Bjarne forsvarede med sin højre back hvilket resulterede i at højre tommelfinger satte sig fast i den lille hvide ring hvor højre backs stang hviler.

Det resulterede i et blodbad af olympiske dimensioner og spillet måtte rengøres inden turneringen kunne fortsætte.
Turneringen var iøvrigt hård eftersom den startede klokken 9.30 og først sluttede med den sidste finale kl. 22.


Hvad angår European Sportmaster Tour var det den 10. turnering nogensinde og første gang at en tysk spiller vandt en turnering på touren i form af Tim Tigges.


Bjarne Axelsen sikrede sig sin 4. sølvmedalje på touren og har desuden 3 guld og 2 sølv fra de 9 turneringer han har deltaget i.
Ialt har der været gennemført 10 turneringer på Sportmaster Tour.

Anette Engel sikrede sig for anden gang en flot 5. plads i udlandet mens hendes fornemste placering på touren er bronzemedaljen fra Påske Cup 2006 i Danmark.



Anette Engel under voldsomt pres!


Anette Engel blev iøvrigt udsat for et maximalt pres fra de tyske arrangører.


Til trods for adskillige opmuntrende ord indbyrdes mellem tyskerne resulterede ord som "Flot Anette!" og "Sådan!" fra Bjarne under hendes kampe mod Sitting Bull i ottendedelsfinalerne fra turneringsarrangøren (som iøvrigt også var Sitting Bull) i at han ganske enkelt ville afbryde turneringen hvis det skete igen.


At han så efterfølgende da Anette Engel i kvartfinalen mødte den 5-dobbelte tyske mester Joachim Klang (Der Joe) selv gik i spidsen og råbte "Jaaaaaa!" hver gang tyskeren scorede blev åbenbart ikke takseret på samme vis.
Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter.

Inden Anettes kamp mod Der Joe måtte hun iøvrigt trækkes rundt i managen af sin modstander som ikke ville spille ved det bord Anette havde valgt p.g.a. dårlige stænger, dårligt lys og mange andre forklaringer.

Derimod blev hun dikteret at spille ved et bord der var søbet til i silicone.
Anette var højst rangeret efter indledende men manglede her måske en anelse international rutine i at stå fast på at det valgte bord var ubrugeligt.


Bagefter overgik den samme seance Bjarne Axelsen der nægtede at spille ved det ubrugelige bord til trods for undskyldninger som at de andre borde var pakket ned og ikke kunne pakkes ud igen m.v.

Bjarnes respons var "Så pak dem ud igen; at spille ved det bord kan du godt glemme!" og efterfølgende blev et helt nyt bord bygget op med de bedste stænger samlet sammen fra forskellige borde, cuplaks fra andre borde m.v.
Bjarne vandt semifinalen 3-0 i kampe.


Til al overflod ville arrangøren ikke give hånd til Anette under medaljeceremonien men plantede en æblevin i den ene hånd og trofæet for 5. pladsen i den anden og gik videre til næste spiller.


Som de to danskere sagde til hinanden efter turneringen:
"Man oplever meget i bordhockey!"
Hvad der ellers blev sagt er censureret her.