MJ Challenge 2012
Onsdag den 2. maj 2012
Mødelokalerne på Radio 101,2 FM
Onsdag den 2. maj 2012 blev MJ Challenge 2012 arrangeret af Mathias Jacobsen.
Det var første gang det unge bordhockeytalent i Fremad Eagles arrangerede en turnering, og det gjorde han på fremragende vis.
Der blev spillet dobbelt round robin blandt de 5 deltagende spillere, og på tilskuerpladserne sås bl.a. så prominent en spiller som Anette Engel, der øjensynligt spejdede efter talenter.
Bjarne Axelsen og Mathias Jacobsen mødtes i finalen, der blev spillet til 4 vundne sæt, og her vandt Bjarne Axelsen.
Cifrene blev 10-2, 6-2, 5-1 og 5-0.
Det var første gang nogensinde Bjarne Axelsen og Mathias Jacobsen mødtes i en officiel finale i en bordhockeyturnering, men sandsynligvis ikke sidste hvis Mathias Jacobsen fortsætter forbedringen, og Bjarne Axelsen ellers kan holde sit niveau de kommende år.
I kampen om tredjepladsen mødtes Anders Holt og Emil Øland.
Her vandt Emil Øland med 1-3, 3-1 og 2-1.
I semifinalerne havde Bjarne Axelsen besejret Emil Øland, mens Mathias Jacobsen besejrede Anders Holt.
Bjarne Axelsen vandt 10-2 og 7-2.
Mathias Jacobsen vandt 3-0 og 11-0.
Christian Klæstrup, der er nyeste medlem af Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev og onsdag spillede i den splinternye klubtrøje, blev nummer 5 i MJ Challenge 2012.