Træneren: åh nej ikke igen

af | aug 27, 2009

“Det er ikke til at bære”, siger cheftræner i Fremad Eagles Bordhockey Bjarne Axelsen.

Endnu en spiller har brækket armen.
Denne gang er det det unge stortalent Mille Lyksholm der har brækket højre arm.

Mille Lyksholm udtaler:
“Nu kan jeg ikke spille bordhockey på tirsdag men jeg tror nok jeg alligevel kommer og kigger på og viser mit røde gips frem”, siger hun.

Bjarne Axelsen er glad for det engagement Mille Lyksholm viser ved alligevel at møde op til træningen men jamrer over uheldet.

“Man bliver let overtroisk i en sådan situation men måske er det nemesis der rammer os”, siger Bjarne Axelsen, der samtidig er klubformand.

“Vi glædede os netop over den nye fredsaftale hen over Storebælt med udsigt til gensidige besøg hos hinanden i de toneangivende danske bordhockeyklubber (Fremad Eagles og CIB red.) og så sker dette”, klynker klubformanden.

“At det skal se lige før Nordjyske Mesterskaber 2009, hvor Mille var en af de absolutte medaljefavoritter i kvindeklassen er ganske enkelt ubarmhjertigt”, siger Bjarne Axelsen, der nu tipper Anette Engel, Cecilie Lyksholm og Lis Engel som medaljefavoritterne for kvinder.



“Jeg er dog sikker på Mille nok skal komme igen med hendes store fightervilje”, siger Bjarne Axelsen.



Brønderslev, torsdag den 27. august 2009