Med placeringen som nummer 38 i Swedish Masters 2008 satte Bjarne Axelsen fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev – udover at blive den første dansker blandt verdens 100 bedste spillere – også en anden bemærkelsesværdig rekord, som nogle nok ville have forsvoret.
Helt tilbage i 1992 opnåede den legendariske Kent Nielsen fra Dr. Darling – og rygter vil vide at det ikke er den Kent Nielsen der også i 1992 huserede i Sverige som effektiv stopper på det danske fordboldlandshold der snuppede guldet for næsen af værtsnationen og den resterende del af det øvrige måbende fodbold-Europa – den flotte placering som nummer 48 i Swedish Masters 1992.
Det må siges at være en flot præstation men med placeringen som nummer 38 i finalegruppen i 2008-versionen af Swedish Masters slog Bjarne Axelsen også den rekord.
En anden rekord bliver slået indenfor de næste timer idet Anette Engel bliver den kun anden dansker i nyere tid der placerer sig blandt verdens 300 bedste spillere.
Det vil ske i og med hun i den stærkt besatte danske rankingturnering Middelfart Open 2008 opnåede 500 points yderligere til verdensranglisten.
Præstationen er flot taget i betragtning at Anette først stiftede bekendtskab med et bordhockeyspil tilbage i slutningen af 2005, hvor hun debuterede i Düsseldorf i Tyskland i en af Eis Edgars legendariske turneringer med en 15. plads ud af 16 spillere.
Inden da havde hun knap nok set et bordhockeyspil.
Vi skal helt tilbage til 1. april 1995 hvor Kent Nielsen efter sigende var nummer 256 i verden ifølge verdensranglistens arkiv, men i den forbindelse skal det nævnes at verdensranglisten ikke fandtes på daværende tidspunkt og at det eksisterende arkiv derfor er blevet oprettet med tilbagevirkende kraft ud fra de dengang aktive spilleres indbyrdes præstationer.
Omkring Middelfart Open 2008 kan det iøvrigt nævnes at den turnering samtidig sætter en anden rekord, idet den bliver den første danske level 4-turnering nogensinde som bringer en spiller ind i top-100 idet Andreas Andersson fra Skåne i aften (tirsdag den 19. februar 2008 red.) opnår den ære.
Over alle grænser flyver vi – mere end nogensinde!!!