Lørdag spiller Michael Toft Nielsen og Bjarne Axelsen i Skalica Open 2007 i Slovakiet.
I skrivende stund er 25 af de bedste slovakiske spillere tilmeldt turneringen mens mange af de gode tjekkiske spillere – som for eksempel de to topspillere Lukas Turon og Petr Tmej, som begge er blandt de bedste i verden – også deltager i turneringen.
Desuden er der deltagelse fra Slovenien, hvorfra bl.a. vinderen af den seneste slovenske grand prix-turnering Bernard Rjavec fra Kranj deltager sammen med tre af de unge talenter fra samme by Tim Weisseisen, Armin Camdzic og Uros Matanovic.
Begge danske spillere udtrykker håb om at komme blandt de 20 bedste hvorefter det må være lodtrækningen og evt. modstander i play off der afgør hvor højt de to spillere slutter.