Ørne i VM-træningslejr

af | maj 11, 2007

Michael Toft Nielsen og Bjarne Axelsen der skal repræsentere Fremad Eagles og Danmark ved VM i bordhockey 2007 i Moskva, Rusland har besluttet sig for at tage på VM-træningslejr i weekenden den 19. og 20. maj 2007.

Begge spillere udtaler:

“Danmark er desværre af forskellige årsager tvunget til at sende et meget lille hold afsted til VM. Udover at vi gerne vil repræsentere landet så godt som muligt rent sportsligt, føler vi det er vigtigt at vi prøver at bo sammen et par dage for at finde ud af hvordan hinanden fungerer og hvilke vaner og forberedelsesritualer der er vigtige for modparten at være opmærksom på, og her ser vi en decideret træningslejr som den mest oplagte løsning.”


Michael Toft Nielsen og Bjarne Axelsen tilføjer:

En ting er den spillemæssige coaching hvor det er vigtigt at være der for hinanden og hjælpe hinanden så meget som muligt med gode råd og tips.
En anden ting er det at skulle bruge så meget tid sammen.
Det kræver af begge parter at man vil bruge lidt tid på at sætte sig ind i hinandens situation, tage hensyn både til sig selv men også til holdkammeraterne og ikke altid bare tænke på opfyldelse af sine egne behov.

Det er en krævende proces og fordrer en åben tæt relation.
I stedet for at skulle opbygge den under et VM vil vi under træningslejren satse på denne udvikling præget af nøgleordene “Samarbejde og gensidig respekt”




2007 World Championship Moscow Russia.